Kathrine Sørensen
Kathrine Sørensen

Hvordan var det uden skærm?

Brøker, procentregning og bøjning af tyske verber er nogle af de ’herlige’ ting jeg har tæt inde på livet i disse år. Med et par børn på henholdsvis 9 og 12 år er hjemmeopgaver og lektielæsning ofte på programmet på hverdagsaftner. Det må være et af livets helt store uretfærdigheder, at man skal trækkes gennem brøkernes mysterier ad flere omgange i livet. Først som skolebarn og gudhjælpemig igen når eget afkom skal hjælpes igennem regneregler for brøker.

Forleden kommer yngste afkom dog hjem fra skolen med en lidt anderledes opgave. Lektien består i at interviewe en bedsteforælder. På det krøllede papirark, min dreng med et suk hiver op af skoletasken, står en række spørgsmål, som skal besvares inden mandag. ’Hvornår blev du født?’, ’boede I på landet eller i byen, da du var barn?’, ’hvilket arbejde havde din far?’, ’hvilket arbejde havde din mor?’ er nogle af spørgsmålene.

Der er ingen vej udenom. Den nærmeste bedsteforælder, min far, bliver hidkaldt. Mens jeg sidder i sofaen og lytter til min far og søn, der udveksler historier, går det op for mig, hvor sjældent vi egentlig taler om vores minder i familien.

Det er en skam, for der ligger meget styrke og glæde i at huske og genfortælle gamle minder. Der er faktisk forskere, der mener, at det er den selvbiografiske hukommelse, der sætter os i stand til at lære af fortiden og lægge planer for fremtiden. Evnen til at kunne genkalde sig sin personlige fortid er nært beslægtet med evnen til at kunne forestille sig mulige begivenheder i fremtiden. Vi har vel alle en klar fornemmelse af hvilke bekymrende konsekvenser, det kan få for et menneske, der mister evnen eller ikke magter at erindre fortiden og forestille sig en fremtid.

Jeg kan høre, at de nu er kommet til spørgsmålene om, hvordan det var at gå i skole i 50’erne og hvilke pligter, min far havde i barndomshjemmet i Odense. Deres samtale får mig til at mindes min morfar, som blev født i 1915 og voksede op på Thorning-egnen. Min morfar mistede sin mor som ganske lille, og hans far kunne ikke opfostre sin søn. Min morfar blev derfor sendt ud for at tjene på en gård. Han var blot 9 år gammel.

At knokle fra en tidlig alder og bruge sine hænder blev min morfars livshistorie. Godt hjulpet af højkonjunktur, en fantastisk kone og masser af flid lykkedes det ham, ikke bare at købe et lille husmandssted, men også at sende tre børn videre ud i Verden. Tre børn der aldrig gik sultne i seng modsat min morfar. Økonomisk krise betød nemlig, at mange landarbejder-, husmands- og gårdmandsfamilier rykkede tættere på fattigdom i 1920’erne.

Især som voksen har min morfars historie fascineret mig. Der er så meget, jeg gerne vil vide. Men allerede som 70-årig satte han sig under æbletræet for tage en middagslur en sommerdag, og vågende ikke op igen. Hans krop var slidt op efter et liv med hårdt arbejde fra morgen til aften.

I stuen runder min 9-årige søn sit interview af med spørgsmålet ’hvordan var det uden skærm?’. Det han mener er naturligvis, hvordan var det at vokse op uden iPhones, iPads, pc’er, PlayStations, den slags skærme. Min far svarer og smiler overbærende. Det er tankevækkende, hvordan levevilkårene for et 9-årigt drengeliv har udviklet sig på under 100 år.

Interviewet er slut og jeg har lært en lille men nyttig lektie, der rækker ud over almindelig lærdom om brøkregning. Vi bestemmer ikke altid selv over, hvad livet udsætter os for, men hændelserne er med til at give os identitet, mening og retning. Derfor giver det mening at mindes, fordi det handler om, hvem du er, hvorfor du er blevet, som du er og hvor du er på vej hen.

Nu har du muligheden for at mødes med andre seniorer, hygge og dele ud af dine minder og lytte til andres erindringer på Stoholm Bibliotek. Overskriften for arrangementerne er ’Minder, Mokka & Marmorkage’. 

Vi mødes på Stoholm Bibliotek med start tirsdag den 30. oktober fra kl. 10-12. Der er fri entré, kaffe på kanden og lidt godt til ganen hver gang.

Har du lyst til at deltage, eller kender du måske nogen, som kunne have gavn af lidt selskab og hygge, kan tilmelding ske ved at ringe til Anette Koue på tlf.: 87 87 34 13 eller ved at sende en mail til a6k@viborg.dk. Har du brug for en hånd til at komme til biblioteket, hjælper vi gerne.

Tilbuddet er et samarbejde mellem Sundhedssatellitten i Stoholm, Trivselspiloterne i Stoholm, Lokalhistorisk arkiv, De frivilliges Hus og Viborg Bibliotekerne.

Materialer