Hvis jeg var en cirkushest

Hvis du omgås med børnekultur i Viborg kommune, vil du vide at årets allervildeste begivenhed er Børnekulturfestivalen, Snapsting for Børn, som folder sig ud over Borgvold hvert år, lige inden skolernes sommerferie. I år blev festlighederne Corona-aflyst og i stedet sendte vi en bunke festlige indslag, spas og løjer ud til institutioner og skoler i kommunen. Snapsting for Børn To Go. Når ikke børnene kan komme til kulturen, må kulturen… ja, i den dur.
Til mit store held blev jeg sendt med fra Viborg Bibliotekernes Snapstingstøser som afvikler og nød godt af vores lille turné med glade unger så langt øjet rakte, dygtige musikere, teaterfolk, gøglere og andet godtfolk. Én af dem var Einar.

Cirkusferie?
Einar har altid sit cirkustelt med på Snapsting for Børn. I har sikkert mødt ham. Men vidste I, at Einar også har sin helt egen cirkusfabrik? Det er ikke løgn! Det er mageløst, lod Einar mig forstå en dag, jeg var med ham ude til forestilling i en børnehave.
"Du skulle tage dine drenge med på Cirkusferie på min fabrik", sagde Einar. "I kan bo i cirkusvogn. Det bliver drønsjovt", sagde han. "En rigtig aktiv familieferie!"
I et liv før Corona, ville jeg have slået en skoggerlatter op og rullet øjnene helt om bag i nakken over sådan en vanvittig opfordring. Aktivitetsniveauet for mine familieferier begrænser sig normalt til at nedsænke mine børn i et vådt element på ankomstdagen og hæve dem op igen ved afrejsen – for derimellem at gøre mig store anstrengelser for så lidt bevægelse som muligt! I ved: Hente mere kaffe, en ny bog, kold rosé, når det bliver den tid på dagen. Det er i det leje.

Stur, stur nummer!
Men i år er alting anderledes. Aktivitetsniveauet har jo været i bund siden marts. Vi har været sat på pause og mute på én og samme gang. Det kan også blive for meget med al den ro.
Jeg tog mig selv i at give Einar ret i at det nok i virkeligheden var en bragende fin idé, den der Cirkusferie. Inden jeg overhovedet nåede at risikovurdere den beslutning, var Bibmobilen stuvet fuld af drengebørn og et læs meget hengemt træningstøj. Afsted til Cirkusfabrikken. Foran os ventede en uge med træning og leg, der skulle afsluttes med en egenproduceret forestilling i Einars cirkustelt, fredag aften.
"Du skal jo også optræde", mindede Einar mig flere gange om. Det tog jeg selvfølgelig meget alvorligt. Jeg skulle nok give ham og verden et cirkusnummer, der sent skulle glemmes!

Gynge i stormfulde højder
Jeg lagde ud med trapeztræning. Det var som om min krop kunne huske, hvordan den skulle svinge sig op i sådan en fætter. Jeg kunne rigtig fornemme, hvor flot det ville se ud. Gynge i stormfulde højder, sang jeg og stavrede frem, greb fat og tog afsæt. Og landede som noget, der mest af alt lignede en svær fødsel!
En halv dag senere havde jeg end ikke fået så meget som en tåspids rundt om gribestangen. Min krops tyngdepunkt havde på én eller anden måde flyttet sig under Corona – eller før. Den kunne ikke bringes i rotation om sig selv. Ikke tale om.

Stofmisbrug
"Du kan måske prøve med stoffet", trøstede en af de 10-årige superbrugere/hjælpetrænere og skrabede mig op fra gulvet endnu en gang. Det syntes jeg først lød lidt foruroligende, at præstationsfremmende medikamenter sådan var i udbud på en familieferie, hvor aktiv den så end måtte være? Omvendt var jeg også klar til at strække mig langt for projektets skyld.
Den 10-årige ledte mig nu over til nogle mange meter lange, hvide gevandter, der hang ned fra loftet i det gamle mejeri, som udgør Cirkusfabrikkens øvelokale. Hun svingede fikst rundt med gardinerne og tryllede en stor løkke frem nederst, som hun bad mig stige op i. "Nu kan du lige selv lege lidt med stoffet, så viser jeg dig et par rutiner bagefter", smilede hun og dansede afsted.
Akrobatik, i det, jeg nu ved kaldes stof, kræver ikke ligeså nødvendig, stor selvrotationskraft og mavemuskelmasse som trapezen. Til gengæld skal du kunne hæve dig selv op i armene og holde dig der – i hvert fald indtil dine hænder og fødder har viklet sig så mange gange om gobelinerne, så du nærmest er vævet ind i stoffet og kan hænge frit og svæve blandt tekstilerne.

Stærk mand, men omvendt
Allerede inden vi tog hjemmefra havde min humoristiske familie moret sig bravt ved at udtænke helt utænkelige cirkusdiscipliner, hvori jeg ville kunne dominere. Stærk mand, men omvendt havde været et bud – referencen er henvendt til mine biceps, der med tiden er vandret som forne gletchere om på mine overarmes undersider, hvor de nu hænger og flagrer hjemløse i vinden.
Det var derfor heller ikke relevant at foretage nogen som helst ophejsning af eget legeme i vasketøjet, der hang ned fra loftet i Cirkusfabrikken. Heller ikke tale om.

Den svævende Buddha
Men jeg fandt i stedet ud af at møfle mig baglæns, indtil stoffet lå bagom min ryg og jeg da, udelukkende ved hjælp af mit tidligere nævnte lave kropstyngdepunkt (som nu kom til stor gavn!), kunne bringe mit hele korpus i en gradvis baglæns rotation, som først blev bragt til standsning, da jeg hang med hovedet nedad og benene i split. Splitten var en 45 graders krumbøjet udgave, en kone-split, hørte jeg pigebørnene fnise. Men da jeg fik samlet skankerne til mig og hang på hovedet i skrædderstilling og hænderne samlet for brystet, blev der glæde i cirkuslejren: En Buddha! Du kan lave en Buddha!
Det var så her, som Den svævende Buddha, det slog mig, at jeg nok hellere burde gå efter at holde andre stolte cirkustraditioner i hævd. Og jeg vidste lige hvilken en, det skulle være!

Var der noget med…?
Da jeg var viklet nogenlunde hel ud af gevandterne igen, humpede jeg over til Einar og hviskede: Var der noget med en cirkushest??
Det var der nemlig lige præcis noget med, lovede Einar og i de dybe katakomber under Cirkusfabrikken, fugtige som drypstenshuler, blev jeg endelig introduceret til Rosinante, opkaldt efter den stolte ganger, vi alle kender fra Don Quixote.
Iført ingen ringere end selveste Rosinante Cirkushest, travede jeg stolt ind i manegen fredag aften. Tog pusten fra publikum – og kampen op mod samtlige vejrmøller, menneskepyramider og badutspring, som Cirkusferien havde udviklet hos alle de andre dygtige artister.
Som min dreng lykkeligt konstaterede den sidste aften i cirkusvognen: Det har været den allerbedste Cirkusferie! Men det dejligste af det hele har været at se – og nu må du ikke tage det her som kritik, mor – men at se, DU faktisk også kan noget!
Hvis du i virkeligheden også er en cirkushest, kan du tage din familie med til cirkusworkshop på Viborg Bibliotekerne i uge 32. Det er ganske gratis og hvem ved, hvad det kan drives til? Indtil da har vi krea-værksteder, Flunkejagt, teater, musik og gøgl hele sommerferien både i Viborg, Bjerringbro, Karup og Stoholm. I skal bare se løjer!

I august kan du glæde dig til fire forrygende Borgvold Søndage. Det bliver også mageløst!

Vi ses på Biblioteket!

Du kan se Viborg Bibliotekernes arrangementer her: https://www.viborgbib.dk/arrangementer

Eller på Pindle her: https://pindle.viborg.dk/