(H)vidunderlig vinter
I sangen ”Winter wonderland” af tekstforfatter Richard B. Smith beskrives et vinterlandskab, når det er smukkest. Den glitrende sne, der som et tykt lag pudder dækker jord og træer, er lige til at række ud og føle på. Og så alligevel ikke ... Smith skrev sin hyldest til billedskønne gåture i den blændende hvide sne, mens han lå på hospitalet – indlagt med tuberkulose. Han var forhindret i at komme udenfor, og hans erindringer om sneens vidunderlige væsen bærer præg af, at han måtte betragte vinteren på behørig afstand, mens han skrev. Og længtes.
A beautiful sight, we’re happy tonight,
walking in a winter wonderland
Jo tak, smukt lyder det. Men når bilens forrude er frossen, og børnenes vinterstøvler er drivvåde, så går charmen nu lidt af den frostklare skønhed.
Vinteren i dag
Jeg ser ellers tydeligt det snedækkede landskab for mig, når de muntre og nærmest varmende toner fra ”Winter wonderland” gjalder. Og så husker jeg min barndoms vintre, hvor snedriverne nåede helt op til taget. Dengang måtte vi bruge langrendsski og -stave for at komme i skole. Og mindst en måned hvert år fik vi snefri. Sådan var vinteren HVERT år. Basta!
”Ja, børn i dag ved jo nærmest ikke, hvad rigtig vinter er,” hører jeg mig selv sige, og sporer i mit udsagn ekkoet af mine forældre. De var børn dengang, hvor det ikke var nok med ski for at komme i skole. Dengang måtte der hundeslæder og hakker til, så vidt jeg har forstået.
Sådan er vintrene ikke i dag. Efter jeg er blevet voksen, synes jeg mest bare, at vintrene er sjappede. Den knirkende sne, der kalder på hulebyggeri, snemænd og kælketure er få, mens sjapindsmurte gulve og dertilhørende våde strømper og kolde fødder er mange.
Men så hører jeg ”Winter wonderland” og husker mig selv på min barndoms vintermagi. Og pludselig genfinder jeg den der særlige følelse af vinter. Jeg ser frostens skønhed. Husker sneens muligheder. Og mærker kuldens frysende magi. For vinter er mere end en årstid. Det er en følelse. Et væsen, som både er smukt og ubarmhjertigt. Men først og fremmest magisk.
Vinterens barskhed
I sin ouverture til digtsamlingen Trækfuglene fra 1838 beskriver den danske forfatter Steen St. Blicher også vinterens væsen. ”Ouverture” handler om tiden midt på vinteren – kyndelmisse – årets koldeste dag, hvor vinteren kan føles uendelig.
Det er hvidt herude:
Kyndelmisse slaar sin Knude,
Overmaade hvas og haard
Sådan er vinteren også. Når den er allermest kuldeindjagende, barsk og endeløs. Her er den hverken sjappet eller glitrende, men kort og godt isnende. I digtet skriver Blicher også ”herude”, som om han rent faktisk befinder sig midt i den bidende, blæsende vinterkulde. Og gør man det, så føles det nok ikke ret meget som et winter wonderland. Måske er vinterens magi faktisk lettest at få øje på, når man sidder indenfor og kigger ud. Eller når man betragter sin barndoms vinterminder gennem erindringens barmhjertige forskønnelsesfilter. Hvor våde sokker forsvinder, og snemænds højde og drøjde synes uendelig.
Vinterferiens magi
Lige så magiske som jeg husker min barndoms vintre, lige så magiske ønsker jeg også, at mine børn skal mindes deres. Men når nu sneen ikke altid daler lige glitrende og smukt, og når dagene med snefri er mere end begrænsede, så må der andre midler til. Så vender jeg mig mod mine tro væbnere – bøgerne. I bøgernes verden er vintrene altid præcis som dem, jeg erindrer fra min egen barndom. Og når jeg læser dem for mine børn, kryber vi altid tæt sammen under tæppet derhjemme – som et værn mod den fiktive kulde.
Og midt under læsningen indser jeg, at måske var det Mumitrolden og slet ikke mig selv, der måtte finde skiene frem i vinterkulden. Og måske var det i Astrid Lindgrens bøger og ikke i min barndomsby, at kanerne drønede lystigt afsted. Men egentlig betyder det ikke så meget. For lige her har jeg genfundet min barndoms vintermagi i selskab med mine børn. Og måske kommer de nu ligesom jeg til at huske noget magisk om de smukke vintre. Så er det faktisk mindre vigtigt, om det nu også var dem eller Peter Plys, der måtte bygge en hule for at holde en god ven varm.
Tre gode børnebøger med masser af kulde og vinterlig magi: