Hvidt hav
I den første bog, De uskyldige, skildres det, hvordan øen efterhånden bliver affolket. Den meget smukt fortalte historie om nogle øboer og deres slidsomme liv i mellemkrigsårene, var en historie uden de store begivenheder. I romanen følger vi hovedpersonen Ingrid. Hun er tre år, da romanen starter, og da den slutter, er hun 18 år og familien og øens overhoved. "De usynlige" er en familiesaga. En smuk kulturrejse - om livet som fiskerfamilie i årene 1912-1930. Den er skrevet med stor indsigt i almuen på de små ydmyge norske øer i 20'erne.
I bogen "Hvidt hav" vender Roy Jacobsen tilbage til den nu 35 årige Ingrid og øen Barrøy i Nordnorge. Siden vi fulgte hende i bogen De usynlige, er moderen død, og familien spredt for alle vinde.
Vi skriver nu 1944. Det er besættelsens sidste år i Norge. 35-årige Ingrid forlader sit slidsomme arbejde på hovedlandet med at filetere fisk. Hun begiver sig til sin barndoms ø, Barrøy, hvor hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind til knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Hun sætter garn i det rasende snefog, bager, salter nyfanget torsk og sej – og må så erkende, at øjnene ikke har taget fejl. Hun er ikke alene, der ER en anden . . .
Et skib er sunket, og der skyller lig op på øen. Det er dog ikke det eneste, der skyller op . . . en smuk, ung, voldsomt forbrændt mand, klædt i tysk uniform. Alexander. Han er ikke tysker, viser det sig, måske russisk krigsfange, finder hun ud af. Uden et fælles sprog, men ved hjælp af fagter og handling, kommer hun tættere på ham. Men hvem er denne mand, som hun hurtigt forelsker sig i? - Kan hun stole på ham?
Og så vågner Ingrid en dag op, med sår og skrammer på hospitalet inde på hovedlandet. Hvad er der sket?
I De usynlige skildres en ø, som efterhånden blev affolket. I Hvidt hav går det lige modsat. De yngste i familien vender tilbage, og derudover får Ingrid udvirket, at der kom mere liv på øen, da hun og faster Barbro giver husly til en række flygtninge nordfra. Ved hårdt slid lykkes det for dem alle at få skabt nyt liv på øen og gang i dyrehold og marker.
Første del er en meget smuk historie uden de store begivenheder, men en skildring så fantastisk af dagligdagen i en meget jordnær poesi og medrivende skrivestil. I Anden del er der mere handling, flere store begivenheder og også mere dialog, samtidig en meget overbevisende og godt skrevet roman.
I slutningen føder Ingrid et velskabt barn, der ligner den unge russiske soldat. Faster Barbro vender tilbage til øen, og sammen opbygger de en ny tilværelse og øen blomstrer på ny.
Jeg håber, at historien fortsætter i en tredje del. En trilogi. - At russeren vender tilbage, at vi hører om, hvordan det videre går med Ingrid og den nye generation på Barrøy? - Er øsamfundet med hårdt arbejde og stor afhængighed af vejr og vind et samfund, der er ved at forsvinde til fordel for et mere bekvemt bysamfund?
Jeg giver den min varmeste anbefaling og holder øje med om der kommer en tredje del. Det håber jeg på.
Om forfatteren Roy Jacobsen
Han er i stand til at fange essensen af den rå natur og livet på øen, så man som læser kan mærke den kolde havduft og høre lyden af skrigende fugle.