Hvad venter du egentlig på?
Jeg var helt optaget af folkeeventyr og sagn. Nordiske, afrikanske, japanske, og de var alle sammen så forskellige og kunne fortælle om hvert et verdenshjørnes farverige kultur. Men til tider viste de også, hvor meget helte og heltinder lignede hinanden, uanset hvor de kom fra. Der var magi, der var udfordringer, og der var håb og overraskelser. Og så kunne jeg også ret godt lide Anders And blade.
Senere kom Enid Blytons ”De fem” med sine mysterier i stribevis, bøgerne om Anne fra Grønnebakken, ”Sofies verden” og så i teenageårene og studietiden – alle klassikerne, især Hemingway.
Nu holder jeg mig mest til at dykke ned i billedbøgernes forunderlige verden og lægge stemme til højtlæsningsbøger, når det er tid til at læsehygge med min dreng. Når jeg skal læse noget for mig selv, ender jeg altid med at låne en lommeformatsbog. De bøger, jeg læser nu, fylder nemlig sjældent ret meget i forhold til dem for 15 år siden. Og det har jeg ofte undret mig over.
Er min læsekondi mon så dårlig, at jeg ikke kan pløje gennem en spændende moppedreng på 400 sider? Eller skriver man bare ikke så tykke bøger længere, som er lige så spændende som tidligere?
Og så slog det mig! Det er tiden, den er gal med.
Dengang for femten år siden havde man oceaner af tid, og bekymringsniveauet var tæt på nul. Så dengang kunne man nemt sætte sig under et æbletræ og kværne 200 sider på en dag, uden at der var nogen, der ”forstyrrede” med spørgsmål som: ”Moar, hvad skal vi have til aftensmad?” eller ”Moar, hvor er min yndlingslegomand blevet af?” eller ”Moar, hvad er den glatteste ting i verden?” eller ”Moar, hvorfor er der nogen, der tror på Gud og andre ikke?”.
Det, der var så fortryllende ved en læseoplevelse dengang, var nemlig at fordybe sig så meget i en historie, at man ikke mærkede tiden forsvandt, og man mærkede ikke, at den ene side blev skiftet ud med den næste. Det er en anelse umuligt i dag med mange spørgsmål, der skal besvares undervejs, og ting der skal tages hånd om, og udfordringer der skal løses på en nærværende måde.
Noveller er som et delikat stykke chokolade
Men til mit held har jeg opdaget noveller. Det er litteratur til dem, hvis hverdag til tider kan være sammensat af en lind strøm af afbrydelser og planlagte gøremål og med meget lidt plads og tid til fordybelse. Eller tid til noget som helst spontant i det hele taget.
Med en novellesamling i hånden er du klædt på til en god, intens læseoplevelse, som kan sniges ind i hverdagen. For eksempel mens du venter på, at ungerne bliver færdige til gymnastik eller fodbold, venter på din tur hos tandlægen, venter på bussen, venter på at dejen til pizzasneglene hæver færdig eller i andre af de mange ”ventepositioner”, som hverdagen nu kan byde dig.
En novelle er i mine øjne forfatterens måde at vise, at de mestrer kunsten at fatte sig i korthed, samtidig med at de mestrer historiefortælling. Sproget skal være skarpt og give læseren ledetråde til historiens gang, hovedpersonernes tankeverden og omgivelsernes særheder.
At læse noveller er det samme som at lære at nyde en god kop espresso, eller et stykke udsøgt bittert chokolade eller en specialøl for den sags skyld. Det er en sanseoplevelse i en meget komprimeret form, men en oplevelse, som man vil ikke snyde sig selv for.
Anbefalinger....
Jeg har været glad for Pia Juuls novellesamling ”Mit forfærdelige ansigt” med dens pudsige, lidt makabre situationsbeskrivelser og Lauren Groffs novellesamling ”Florida” med fantastiske beskrivelser af solskinsstatens mørke sider. Jeg var begejstret for Tove Janssons ”Rejse med let bagage”, hvor Mummitroldenes mor med vidunderligt sprog fortæller historier om menneskers rejser, og hvordan de kufferter, de har med, påvirker de rejser de begiver sig på.
Lige nu er jeg betaget af forfatter Kaspar Colling Nielsens ”Dengang dinosaurerne var små”. Historierne er lige så pudsige som samlingens titel, men de er simpelthen en fornøjelse at kaste sig ud i. Det man forventer, er slet ikke det, man får, men det man så får, er til gengæld fortællinger, der overrasker og beriger på en fantasifuld og finurlig måde.
Når jeg er færdig med dinosaurerne, glæder jeg mig til at gå i gang med ”Tyverier” af Thomas Korsgaard. Venter du på noget? Snup en novelle og få en uventet læseoplevelse i en travl hverdag!
Alle anbefalinger kan findes på eReolen