Husker du?
Da min mormor levede, elskede jeg at lytte til hendes fortællinger om barndommen i huset ved Kolding Fjord, om tiden på Diakonissestiftelsen i København, om mødet med min morfar og omvæltningerne ved at flytte til Læsø, om livets udfordringer under 2. Verdenskrig, og om farbrødrenes festlige sommermøder med vandrende krabber på “bakken”. Hun var en fantastisk fortæller.
Nogle af historierne hørte jeg mange gange. Alligevel var jeg bange for, at jeg skulle glemme dem og de fine, pudsige og vigtige detaljer. Da jeg var yngre, opfordrede jeg derfor min mormor til at skrive sine erindringer. Ikke til udgivelse. Bare til os i familien.
Engang sidst i 90’erne, da vi var på ferie hos hende, lagde hun en bunke håndskrevne papirer på bordet: Nu havde hun skrevet historien om sit liv. Det hele var skrevet ud fra hukommelsen, for hun havde aldrig skrevet dagbog og havde kun 3-4 beskedne fotoalbums.
Nye måder at huske på
For nylig læste jeg en artikel, der fik mig til at tænke over forskellen på min mormors og min egen måde at håndtere erindringer på.
Artiklen handlede om, hvordan nye medier påvirker opfattelsen af erindringer og måden, vi husker på. Den pegede blandt andet på, at der helt fra Antikken og til i dag kan spores en ængstelse, hver gang et nyt medie er dukket op: Vil en ny teknologi og et nyt medie betyde, at mennesket mister evnen til at huske, fordi erindringen bliver “outsourcet” til denne teknologi eller dette medie? Som eksempler fra historien blev nævnt skriften, trykpressen, fotografiet, skrivemaskinen, computeren - og sociale medier.
Er jeg dårligere til at huske end min mormor var, fordi jeg bruger “støttefunktioner”? Jeg tror det ikke, men jeg behandler erindringer på en helt anden måde, end hun gjorde: Jeg dokumenterer næsten hver dag udvalgte episoder fra mit liv i tekst og billeder på Facebook og Instagram og kan på den måde helt konkret bladre tilbage i min egen historie. Min mormor kunne kigge i sine fotoalbums, men måtte først og fremmest genkalde sig minder, der “sad i kroppen”, da hun besluttede sig for at nedfælde sine erindringer på papir.
Projekt E-rindringer
På Viborg Bibliotekerne arbejder vi i øjeblikket med et projekt, som vi har givet titlen E-rindringer, fordi det netop sætter spot på, hvordan vi fortæller om vores liv på sociale medier og dermed skaber online minder.
Vi ønsker sammen med projektets partnere at give redskaber og inspiration til at producere indhold af høj kvalitet, når det gælder blogs, YouTube-film samt Facebook-, Instagram- og Twitter-profiler, hvor den enkelte beretter om stort og småt fra eget liv. Det kommer til at ske gennem et Social Media Lab, der starter op til efteråret. Lige nu løber en konkurrence - Her er mit liv - af stablen, hvor der er udloddet 10 gratis pladser i laboratoriet. Læs mere om konkurrencen og hvordan du kan deltage på facebook.com/herermitliv16.
E-rindringer bliver til i et samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne, Kulturskolen Viborg, Randers Bibliotek og Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald.