Glæden ved…
Alles hverdag blev forandret; en usynlig fjende havde sit jernfaste greb om vores nutid og lagde arm om vores fremtid. Med coronaens invasion blev min hverdag fyldt med bekymringer og et kaoshav af spørgsmål i mit hoved, som ingen kunne give et endegyldigt svar på. Pressemøder. Håndsprit. Fake News. Ensomhed. Afsavn. Afmagt. CORONA!
Og når alting går op i det, som vi frygter og bekymrer os om, så er det nogle gange den allerbedste idé at fokusere på det stik modsatte. At vende verden på hovedet. At flytte fokus.
De små glæder er mirakler i hverdagen
I min tid som dansklærer på Gudenaadalens Efterskole bad jeg altid mine elever om at skrive en aflevering med overskriften: ”Glæden ved”. Jeg har gennem årene læst mange afleveringer om f.eks. glæden ved min seng, glæden ved at rejse og glæden ved en dør. Og lige netop i disse tider er det vist på sin plads, at det er blevet min tur til at gøre mine elever kunsten efter. Så må du som læser selv vurdere karaktergivningen.
Tilbage til det med at vende verden på hovedet, flytte fokus væk fra corona og slippe frygten. Nu til glæden over hverdagens små mirakler. For det har vist sig, at det er de små glæder, som har givet tilværelsen kolorit hos mig i den seneste tid.
Når du vågner i morgen i din seng prøv så at skue ud over din dyne. Når solens blide morgenstråler anes over de bløde bjerge af dun, så langt øjet rækker. Når dynen med sin varme eftergivenhed sagte hvisker dig en sang om morgenfrisk sorgløshed. Så er livet da dejligt! Eller når jeg er på gåben rundt om Almind Sø i Silkeborg, kigger jeg ned på vandets overflade og ser vandet spejle sig op mod himlen, næsten som om verden vender på hovedet. Med baggrundsmusik fra fuglene der kvidrer lystigt og helt upåagtet af alvorlighederne i verden. Så er livet da dejligt!
Smilets kraft og smadremanden
Og tænk, hvad et smil kan gøre. Min søn på 2,5 år er vild med at bygge høje tårne, jo højere jo bedre. At se hans ansigt når han bygger et ekstra højt tårn, det er fantastisk. Og når tårnet så står der i al sin storhedspragt, så bliver han på et splitsekund til smadremanden og vælter tårnet omkuld. Dét ansigt, der venter én, er ubetaleligt. Verdens største, smørrede smil bryder frem på hans læber, og ekkoet af hans grin skaber genklang i min krop i lang tid efter.
Men i den seneste tid forplanter smilene sig også ekstra meget, når jeg begiver mig ud fra vores matrikel. Fra en forbipasserende hundelufter i skoven. Når jeg passerer en person i Netto, der ligesom jeg putter en pakke gær i indkøbskurven, og vi instinktivt smiler til hinanden; i et øjeblik føler vi os begge en smule småkriminelle. Når jeg møder genboens smil, alt imens vi begge to luger ukrudt på hver vores side af vejen.
Jeg har også fundet ud af, at smil kan høres. Ja, høres – tænk engang! Når jeg sidder i møde med mine skønne kollegaer på min computer, hvor vi kun er forbundet med lyd, så er det skønt at fornemme, hvordan et smil kan sprede sig igennem toneleje og stemmer og ja, via båndbredderne. Så er livet da dejligt!
Glæden ved en dør
Kan en dør bringe glæde? Det spørgsmål stillede en af mine tidligere elever sig selv, og i hendes aflevering skrev hun:
”Men en dag ringer det måske ikke på døren. Du venter, nedstirrer, tigger. Men døren nægter at ringe på. Ingen bank. Men selv da, når du er på grådens rand, så er døren ikke en isolation. Hvad nu hvis du gik ud ad døren? Med bankende hjerte. Griber fat om det kolde, glatte håndtag. En dyb vejrtrækning. Og lige et til. Presser håndtaget i bund. Hjertet sidder helt oppe i halsen på dig. Åbner op. Men for hvad? Hvad er der på den anden side af døren? Jeg har ikke svaret. Men vi ved, at for hver dør vi åbner op, er der noget nyt. Noget lærerigt.”
Vi åbner mange nye døre i disse tider - døre til ukendte farvande og nye tilværelser. På samme tid lukker vi mange døre. Vi skærmer os, og vi holder afstand. Dørene isolerer os fra hinanden. Lidt af et paradoks! Men døren ér der, som et vidne på, at der venter noget på den anden side. Måske et smil? I så fald er livet da dejligt!
En reminder til mig selv og måske dig
Jeg forsøger at huske mig selv på alle dagens små glæder. Hver aften skriver jeg: ”Glæden ved i dag” ned i min notesbog. I skrivende stund er dette skriblet ned på mit papir:
Et vellykket pocheret æg. At læse billedbøger med min søn. Et nyt afsnit af Outlander er klar til aftenhygge. Solen skinner ned på den nyklippede græsplæne. En musvit er flyttet ind i fuglehuset. Og ja, så ér livet da dejligt!