Fotofortællinger om kvinder

Stærke indtryk

Det er imidlertid en særlig slags udsøgt fornøjelse. Når man taler om en udsøgt fornøjelse er det som regel forbundet med noget rart, men sådan er det ikke nødvendigvis med Årets Pressefoto. Det kan faktisk godt være en ret rystende oplevelse, der fremkalder både væmmelse, afsky, frygt og afmagt undervejs, for billederne og de tilhørende tekster formidler i mange tilfælde forfærdelige og barske historier. Når jeg alligevel kalder det en udsøgt fornøjelse at se udstillingen, er det fordi historierne er formidlet så helt utrolig sublimt og engagerer mig. Selvom jeg både får tårer i øjnene og koldsved indimellem, så MÅ jeg bare fordybe mig i det, som fotojournalisterne har på hjerte og er så helt fantastiske til at indfange. Jeg kan ikke se væk. Jeg er nødt til at forholde mig til det, jeg ser foran mig.

I dette års udstilling er det især tre vigtige fotofortællinger om kvinder, som på hver sin måde har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. De rammer mig selvfølgelig, fordi jeg selv er kvinde, men det spiller nok også ind, at jeg så dem første gang på den dag, hvor den amerikanske højesteret reelt fratog amerikanske kvinder retten til at bestemme over deres egen krop. I alle tre serier handler det i alt fald på forskellige måder om kvinder og deres kroppe.

Hvilke følelser efterlader et seksuelt overgreb?

Jeg blev meget berørt af at se Jacob Ehrbahns sort-hvide fotoserie, der vandt Årets Pressefoto-konkurrencen i kategorien ”Årets åben klasse”. Serien formidler konsekvenserne af seksuelle overgreb hos en række kvinder og ledsages af kvindernes egne ord. Ordene har de sat på overgrebet og deres følelser, da de ser det billede, som Jacob Ehrbahn har taget af dem. Kvinderne har sammen med fotografen genbesøgt det sted, hvor de blev udsat for voldtægt eller en anden form for seksuelt overgreb. De er fotograferet nøgne og i en positur, så deres ansigt er dækket, men som om, at gerningsmanden lige har forladt stedet.

Det er modige, bevægende og gennemførte billeder, som samtidig er virkelig ubehagelige. Det må have krævet enormt meget af både de kvinder, som har ladet sig fotografere, og af fotografen at gennemføre projektet.

Når jeg læser teksterne, virker det som om, at billedernes tilbliven for nogle af kvinderne har haft en terapeutisk effekt. Det er måske det, der gør, at jeg faktisk kan holde billederne ud? Kvinden på sort-hvid-billedet, der ledsager denne klumme, siger f.eks.: ”Jeg kan genkende den følelse af at være fortabt, være opgivende, og den altoverskyggende udmattelse. Det var faktisk befriende at komme tilbage og få stedet afmystificeret. Jeg fik samlet en del af mig selv op, som jeg efterlod for 14 år siden.”

I pandemiens skygge

”Nairobis døtre” er overskriften på en fotoserie, der fik mig til at standse op og blive stum. De fleste billeder i serien er portrætter af unge kvinder, der er gravide eller har små børn på armen, men alle har triste, alvorstunge blikke. Der er noget foruroligende i stemningen, selvom billederne på en eller anden måde er tyste og meget hverdagsagtige. Jeg tænker instinktivt, at der er noget galt her.

Serien er skabt af freelancefotografen Sofia Busk, der vandt i kategorien ”Årets portræt, serie”. Den sætter ansigter på ofrene i en historie, der viser en grusom konsekvens af corona-pandemien.

Under pandemien og lockdown er den seksuelle vold mod kvinder steget med 93 % i Kenya og det er i særlig grad gået ud over purunge piger i Nairobis slum. Voldtægter resulterer i tusinder af unge mødre helt ned i 10-12 års-alderen med uønskede børn, som de ofte er ude af stand til at forsørge. Mange af pigerne bliver smidt ud hjemmefra, er traumatiserede og må opgive deres skolegang. Det er en tragedie, der er vanskelig at forstå, men Sofia Busk åbner med sine nærværende og værdige portrætter døren op til nogle personlige rum, så vi kan gøre forsøget.

Mød Gitte Von G

Anden prisen i kategorien ”Årets portræt, serie” er på alle måder en kæmpe kontrast til de to første serier, jeg har beskrevet. Det er en fotoserie taget for Dagbladet Information af fotojournalistpraktikant Magnus Hove Johansson, der har valgt en fotografisk stil, som fuldstændig matcher hovedpersonen i den historie, han vil fortælle. Det greb er jeg ret betaget af og derfor har billederne sat sig fast i mit hoved. Juryen, der bedømte billederne, har beskrevet serien som ”lige oppe i vores fjæs helt fra starten” og det er en meget præcis beskrivelse!

Serien handler om 41-årige Gitte Von G fra Hornbæk, der er helt sin egen. Hun arbejder til daglig som økonomisk analytiker, men er gået ned i tid, fordi hun samtidig bruger ca. 40 timer om ugen på at producere indhold til det sociale medie OnlyFans. Her kan man tjene penge på at dele nøgenbilleder og frække videoer af sig selv. Gitte Von G, der har brugt 300.000 kr. på skønhedsoperationer, har et iøjnefaldende og gennemført image og fortæller, at hun synes, at det er både fedt og naturligt selv at være det produkt, hun sælger. Hun er ligefrem, stolt, selvbevidst og i kontrol.

Oplev udstillingen

Årets Pressefoto 2021 er tilrettelagt af Pressefotografforbundet og er i øjeblikket på turné rundt til udvalgte steder i landet. I Viborg Kommune er Viborg Bibliotekerne værter og præsenterer udstillingen på Skakbrættet på Hovedbiblioteket hen over sommeren til og med søndag 7. august.