Første fangst
Underligt nok har jeg aldrig fisket – det til trods for, at mit barndomshjem lå tæt på Vesterhavet og med en bæk løbende gennem vores eng. Enkelte gange var jeg inviteret med på fisketur, men det blev ikke til mere end det.
På det seneste har min familie og jeg dog flirtet lidt med lystfiskeriet. Først med nogle venner i Minnesota, De 10.000 søers land, som staten kaldes derovre, og siden med nogle gode naboer her i Viborg. Selvom fiskene ikke bed på ved nogle af de lejligheder, så blev vi ret bidt af det. Det er både hyggeligt og afslappende at drage af sted og bruge nogle timer i fokuseret, tålmodig stilhed.
I april fik jeg så en fiskestang i fødselsdagsgave. Nu skulle det være – og snart havde vi flere stænger, kroge, spindere, svirvler, woblere og powerbait i forskellige smagsvarianter. Og sågar en ”priest”, så man med et elegant gok kan slå fangede fisk ihjel.
Første tur med det nye grej gik til Skals Å. Og i fald nogen fra Naturstyrelsen eller Viborg Sportsfisker Forening skulle læse med her, så var det den 19. maj til Lystfiskeriets dag, hvor man kunne få et gratis 1-dags-fiskekort. En oplagt mulighed for at prøve kræfter med en å – uden at skulle købe fisketegn og medlemskab til hele familien. Det gør vi uden tvivl senere – men vi skal lige øve os lidt mere i områdets naturskønne Put & take-søer.
Hvis man tænker, at Put & take er for nemt, at der er fangst-garanti og sådan noget, så må man tro om igen. For det kræver stadig held, tålmodighed og en vis viden og erfaring.
Erfaring og grej må man selv erhverve sig – men hvad angår viden, så kan biblioteket naturligvis hjælpe. Vi har selv haft stor glæde af Politikens lystfiskerbog og vi har set nogle gode lystfisker-dvd’er, hvor man for eksempel kan få tips til, hvilket grej der er velegnet til de forskellige former for lystfiskeri. Der er også stimevis af bøger og dvd’er om laksefiskeri og kasteteknik til erfarne fluefiskere.
Og vi har skam fanget vores første fisk. Familiens yngste, Thomas på 11 år, fangede en fin regnbueørred på godt et kilo. Han fik assistance af en venlig mand med et fangstnet (for sådan et havde vi så ikke lige fået købt endnu) og vedkommende tog sig også af det grove arbejde med at aflive kræet. Ørreden blev renset og senere tilberedt og spist til aftensmad.
God tur – og husk at holde linen stram.