At få ideer.

20.04.18
Det ligger i tidsånden at efterspørge iderigdom og folk med ideer. Du skal være innovativ, står der i jobannoncen. Innovation er Danmarks råstof, det skal ind med modermælken og på skoleskemaet.

Det sker tit, at jeg får en ide. Endda ideer jeg selv synes godt om. At få ideer er en del af mit DNA, det falder mig let og kommer ofte bare til mig, uden at jeg skal gruble for at få dem.

På mit arbejde på børnebiblioteket er der heldigvis ofte brug for ideer. Ideer til nye måder at gøre tingene på, til nye tilbud til bibliotekets brugere i form af arrangementer, workshops, indretning af biblioteksrummet, ting til vores materialebank eller noget vi kan tilbyde kommunens skoler gennem KLC (Kulturelt Lærings Center).

En morgen vågnede jeg med en idé til fotodage for børn. For mit indre øje så jeg 3 fikse og færdige kulisser: en jungle, et himmerige og et gammelt fotostudie. Vi kunne bygge kulisserne i Børnebiblioteket, så brugerne kunne lege med deres kamera i dem under Fotodage for børn.
Jeg gik på arbejde og kastede ideen på bordet. Mine kollegaer syntes godt om ideen, og vi blev enige om at føre den ud i livet.

En ide får nyt liv, når den bliver delt med andre. Nu bliver den fintænkt, videreudviklet og virkelighedsvurderet. Andres input tages ind, og ideen begynder at tage andre former end den havde oprindeligt. Nogle gange skydes ens ideer hurtigt ned af andre eller ligefrem af en selv. Det kan være en frustration, hvis man selv syntes, ideen var god nok til at sige højt. Men også en lettelse, hvis ideen krævede lige lovligt meget for at blive til virkelighed.

Når en ide bliver sagt højt, og andre synes, den er god, springer ideen tit tilbage på den, der har fremsat den. ”God idé Niels, det går du bare videre med”. Sådan skal det også være. Mange ideer er aldrig blevet til noget pga., at de er fremsagt med en forventning om, at andre vil gribe dem og udføre dem. Så når man har mange ideer, skal man måske rutte lidt med hvilke, man siger højt.
Det viste sig, at ideen om det gamle fotostudie allerede var tænkt ind i fotodagene af andre end mig. Dette rejser måske et spørgsmål om, hvis ide det egentlig var. Kan man overhovedet tillade sig at føle et ejerskab over en idé, den er jo kommet et sted fra. Inspirationen ligger for det meste uden for en selv. Ideen er måske set rigtig mange gange før, men bare puttet ind i en ny kontekst?

Nogle holder deres ideer tæt ind til kroppen. Ja, jeg har ligefrem hørt om copyright på ideer, mens andre med glæde lægger deres ideer ud frit tilgængeligt. Andre igen gør måske lige lovligt flittigt brug af andres ideer og gør dem til deres.

Ideen om fotokulisser på Børnebiblioteket hoppede som forventet tilbage på mig selv, så jeg har hovedansvaret for at få kulisserne op at stå. Opgaven var på et tidspunkt skræmmende stor, temmelig dyr og hang vel meget om halsen på mig selv. Men pludselig tilbød en kollega at lave junglen i træ, en opringning til fotograf Charlotte Schønhoff gjorde, at vi kan låne så godt som alt til det gamle fotostudie hos hende. Nu står jeg kun alene med at få skabt 2 himmeriger.

Det, at der er andre personer og omstændigheder inde over, kan være en lettelse, en udfordring og en glæde, men resultatet kommer stensikkert længere væk fra den oprindelige idé.

Hvad resultater af mine/vores ideer bliver, kan I opleve under Fotodage Viborg. På Hovedbiblioteket fra 4.-27 maj og på Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek 9.-27. maj.

 

Materialer