Er der nogen, der mangler en badeand?

Kun heftig regn har holdt mig indendørs, ellers har jeg snøret løbeskoene og taget en tur ud langs Gudenåen, så snart muligheden bød sig. Og hvor har jeg nydt det. Tænk at jeg får dyrket den sunde motion samtidig med at jeg oplever naturen. Det har givet mange gode og nogle gange også overraskende oplevelser. En sommer havde et svanepar bygget rede tæt på min løberute, så jeg kunne følge med i de grå ungers tilsynekomst og opvækst. Engang måtte jeg stoppe op og vente, mens sytten gåsefamilier krydsede min sti fra deres græsmark over til vandet. Også en badeand har jeg mødt på min rute!
Jeg plejer at nyde de herlige mange efterårsnuancer, frostklare vintermorgener eller foråret, hvor alt bare er lysegrønt, flot krydret med rapsgule marker og lilla syrener.

Nyt knæ

Men lige nu løber jeg ingen steder. Sidste sommer sagde mit ene knæ pludselig fra. Det kom nærmest som et lyn fra den klare blå sommerhimmel. Pludselig måtte jeg overveje hver eneste skridt jeg tog, i stedet for at løbe de sædvanlige 6-8 km. Jeg, der plejer at gå, så snart der er mulighed for at lade bilen stå, og hellere gik tre gange end én gang. Det var hårdt. For mig var det en stor del af min identitet - det at være hende den aktive - der pludselig forsvandt.

Heldigvis kan lægerne hjælpe med mange ting. Også med at skifte dårlige knæ ud med gode proteser - og heldigvis for lige mig var der ventetid. Jeg havde brug for at vænne mig til tanken om at skulle have indsat en reservedel. Jeg har aldrig fejlet noget. Har kun været på hospital for 24-26 år siden, da jeg fik mine børn. Og med alle de forfærdelige historier man hører om, hvad der kan ske på sygehusene, så skulle jeg overbevise mig selv om, at det var nødvendigt med en operation.

Nu efter et halvt år har jeg fået et nyt knæ. I mit tilfælde gik hospital-oplevelsen heldigvis uden problemer. Jeg er i fuld gang med genoptræning og forhåbentlig kan jeg snart gå på trapper igen og komme ud i den dejlige natur. Men løbeture må jeg nok erkende ikke bliver en del af min fremtidige identitet.

Så skal der læses

Tiden med manglende mobilitet har jeg brugt på at læse rigtig meget. Først læste jeg mange krimier, de mere hyggelige af slagsen, hvor gæve politifolk eller en arkæolog opklarer og får orden i tingene. Efterhånden som jeg blev lidt friskere, kom der mere variation i mit valg af bøger. Jeg synes, det er fascinerende hvor meget litteraturen kan. Den kan være let, den kan være udfordrende, den kan bruges som tidsfordriv, virkelighedsflugt eller til at opleve andres virkeligheder. Der findes litteratur til mange livssituationer. Og den samme tekst kan opfattes helt forskellig alt efter hvem man er eller hvor i livet man er.

Peter Seebergs "Patienten"

Lige præcist det sidste oplevede jeg, da jeg for nylig genlæste en novelle af Peter Seeberg, der hedder "Patienten".

"Patienten" får først ét nyt ben. Efter et stykke tid bliver også det andet ben skiftet ud med en protese, derefter en arm og sådan bliver det ved og ved. Alle operationer går godt, patienten har det godt - men han bliver alligevel mere og mere bekymret - en identitetskrise opstår efterhånden, for bliver han ved med at være "sig selv" eller bliver han en anden? Hvor og hvad er ens identitet?
Første gang jeg læste novellen var det egentligt bare en lidt grotesk historie.
Nu, hvor jeg genlæser de samme ord og vendinger, ser jeg teksten i et helt nyt perspektiv. Selvom jeg slet ikke er i samme situation, hjælper teksten denne gang til overvejelser om identitet, identitetstab og en mulig accept af livets vilkår. Jeg er dog ikke kommet nærmere en forklaring på den store badeand.

Hvis nogen skulle have fået lyst til at høre "Patienten", så bliver den novelle og andre tekster af Peter Seeberg læst højt på Viborg Bibliotek i juni måned i anledning af at der er både Snapsting og Seeberg-dage.