Ekspert i bøger?

Der er mange, der tror, at jeg ved alt om litteratur, fordi jeg arbejder på et bibliotek.

Nogle synes også, at jeg har bedre forudsætninger for at vurdere en bog, fordi jeg er professionel. Vi er jo vant til at lytte til autoriteterne inden for et givent felt, og det skal vi også; lægen ved mere om medicin end netdoktor.dk, og landmanden ved mere om at passe køer end din nabo, der går op i økologi.

Der skal da heller ikke herske tvivl om, at jeg ved meget om litteratur; med streg under om. Jeg ved noget om litteraturhistorien, om forfattere, bogudgivelser og genrer, og ikke mindst om alle de opgaver, der udgør dagligdagen på et moderne bibliotek. Selvfølgelig, det er mit arbejde. Men det gør mig ikke til en bedre læser end brolæggeren eller juristen – eller dig.

Du er eksperten

Der er så mange mennesker, der afholder sig fra at blive medlem af en læsekreds, selvom de egentlig har lyst, fordi de ikke tror, at de har nok at byde ind med. Der er alt for mange, der ikke føler, at deres holdning til en bog, deres læsning af en bog, deres forståelse af en bog er ”god nok”, eller at den er mindre værd end bibliotekarens/boganmelderens/forlagsredaktørens/den højtuddannedes, fordi ”jeg ved jo ikke særlig meget om sådan noget, jeg kan bare godt lide at læse.”

Måske er der nogle få inden for branchen, der abonnerer på den holdning, men jeg vil vove den påstand, at langt de fleste har det ligesom mig: Din forudsætning for at forstå en bog, analysere den, anmelde den, synes om den – eller ikke synes om den – beror kun på én eneste ting; at du har læst den.

Der er en masse håndværk bag det at skrive bøger, men intet bag det at læse dem. Vi møder alle en given fortælling på forskellige steder, og vi læser og forstår den på forskellige måder i kraft af vores baggrund, vores måde at tænke på og de ting, vi synes om. Og ingen måde er mere rigtig end andre. Det er det, litteraturen kan; den møder os lige præcis der, hvor vi er, og hvis vi er heldige, så får vi noget med hjem. Hvis ikke, så er der intet forkert i, at bogen ikke sagde os noget - uanset hvor mange stjerner anmelderne (eller din bibliotekar) giver den.

Det samme gælder genrer. I perioder er nogle genrer eller typer af litteratur mere i vælten end andre. Det betyder ikke, at din smag er dårligere, fordi du læser det modsatte. Der er ingen mening i at tage på Michelin-restaurant, hvis du har lyst til boller i karry – og dine boller i karry er ikke mindre værd end kokkens kreationer på restauranten. De smager bare anderledes. Og selvom nogle foretrækker fine dining, så er der lige så mange, der foretrækker en god gang boller i karry. Resten elsker begge dele. Hver ting til sin tid – og til hver sin lyst.

Læs med andre

Det her er med årene blevet lidt af en personlig kæphest for mig, for ingen skal føle, at de ikke er værdige til at læse, nyde og forstå en roman på lige fod med alle andre. Og ingen skal være flove over at fortælle, hvilke bøger de elsker mest.

Litteraturen er jo netop et fristed, hvor der er plads til alle, og den kan være grobund for nogle fantastiske fællesskaber på tværs af alt det, der normalt skiller os.

Og jeg elsker at mødes med andre over en god bog. Jeg føler altid, at jeg bliver klogere; på bogen, på andre mennesker, på verden. Derfor føler jeg mig også allermest privilegeret i mit arbejde, når jeg får lov til at gøre lige netop det – og endda får løn for det.

Det er Tid til Læsning et godt eksempel på. Her læser jeg en novelle højt for deltagerne, og så taler vi om den. Det er så enkelt, og alligevel sker der altid noget helt særligt til sådan en læsning. Der opstår et fællesskab og en forståelse, som det normalt tager meget længere tid at opbygge, og det giver mange gode snakke. Og selvom jeg hver gang vælger teksten, kan jeg aldrig forudsige, hvor samtalen fører os hen.

Vi starter nye hold op i uge 8, og hvis du er blevet nysgerrig, så kan du læse mere om Tid til Læsning på vores hjemmeside. Det er nøjagtig som med litteraturen: Her er plads til alle.