Mad over bål

Drømmen om det simple liv

21.04.17
Bølgende grønne græsenge, vindens raslen i birketræerne, et par heste, der vrinsker, gæs, der skræpper, og i luften en blanding af duften fra brænderøg og havets salt. Det simple liv – i harmoni med naturen. Det drømmer jeg nogle gange om.

Når jeg drømmer om det, er det især i perioder med lange arbejdsdage foran computeren og weekender, der er alt for fyldt op med alverdens forpligtelser. Så ser jeg for mig, hvordan det ville være at bo på et lille landsted – måske på en lille ø – og være helt selvforsynende. Passe dyrene, dyrke mine egne afgrøder, kunne passe min søn selv i stedet for at han tilbringer alt for lange dage i sin børnehave.

Men sandheden er jo, at jeg sikkert ville få kuk på ingen tid. Jeg ville savne intellektuelle udfordringer, kulturelle oplevelser, samvær med andre mennesker – nå ja, og Netflix, Facebook og pizzaer fra mit lokale pizzeria. Og jeg ville sikkert komme til at kede mig gudsjammerligt, mens jeg hyppede mine kartofler og kløvede mit brænde.

Så i stedet for rent faktisk at opsige mit gode job og flytte ud på den der ø – så tager jeg nogle gange en pause fra den moderne virkelighed. Udlever drømmen et par dage – og vender så tilbage til mit liv igen og værdsætter faktisk mit varme brusebad, mit internet og min pizzamand så meget mere.

Jeg har en lidelsesfælle i min kusine, som faste læsere af klummen måske vil kunne huske har figureret i en tidligere klumme fra min hånd, – dyrlægen med det lange blonde hår, der ufrivilligt fik bad i surstrømning. Sammen drager vi nogle gange om året til en svensk hytte langt ude i skoven uden el, vand og mobildækning. Her bruger vi vores dage på at lave mad over bål, jage kantareller og pigsvampe i skoven, eller plukke blåbær langs stien ned til søen. Tempoet er sat HELT ned, og der er tid til at stege et lille vildsvin langsomt over bål hele dagen, mens vi sidder på et skind ude på badebroen og kigger ud over søen, hvor de store gedder springer op efter insekter i overfladen.  Vi burde fiske, men vi gider ikke… og det er jo præcis fordelen ved at nøjes med at vende tilbage til det simple liv på den her måde – vi behøver ikke fiske og jage (andet end kantareller) og dyrke vores egne kartofler for at overleve.

Andre gange går vi mere all in – så tager vi et par dage ude i Hvolris Jernalderlandsby, hvor jeg er bestyrelsesmedlem i venneforeningen. Så sover vi i jernalderhuset, laver mad på ægte jernaldermanér, uden alle de genveje vi tager i den svenske hytte, og prøver at leve os helt ind i, hvordan det ville have været at leve den gang, hvor det simple liv var den eneste type liv, der fandtes.

Livet som jernaldermenneske er bestemt ikke stillesiddende og afslappende. Når man laver alt fra bunden selv, er dagen fuld af arbejde – og en stor del af det også fysisk hårdt arbejde. Du skal hente vand i åen i store tunge spande. Du skal kløve brænde, før du tænder dit bål. Og du skal male dit korn til mel, før du kan bage dit brød i din lille jordovn. Og den kylling du gerne vil stege på dit bål, skal du jo altså også lige indfange og hugge hovedet af og bagefter plukke og rense. Det er noget lettere at hente det hele fikst og færdigt hos købmanden på vej hjem fra arbejde – selv med det overtrætte børnehavebarn som styrmand på indkøbsvognen.

Men selv om kroppen på ingen måde får mere ro, når man lever som jernaldermenneske – så gør tankerne til gengæld. I vores moderne hverdag bliver vores hjerne bombarderet med impulser, sanseindtryk og valg, fra vi står op, til vi går i seng. Vi har sjældent ro til at lade noget bundfælde sig og tænke det til ende. Så er vores fokus allerede fløjet videre til det næste. Når man bruger timer på at passe et bål eller kløve brænde, så har man pludselig den ro og det fokus. Og den fysisk trætte krop og al den friske luft gør også, at man sover som en sten om natten i stedet for at ligge og vende og dreje sig, mens hjernen prøver at nå at bearbejde og arkivere al den information den fik i løbet af dagen. Dette gælder jo i øvrigt ikke kun for os voksne, men da i høj grad også for vores børn. Så at lade ens børn få den oplevelse med, er en gave uden lige at give dem.

I Hvolris Jernalderlandsby kan alle prøve det på egen krop – og hjerne. Hvert år i seks uger i skolernes sommerferie kan man som familie, eller bare som sig selv, prøve at bo og leve som jernaldermenneske. Eller man kan tage en klassetur med sit barns skoleklasse eller børnehavegruppe. Det kan varmt anbefales.

Vil man helst nøjes med kun at snuse lige så stille og forsigtigt til det, så kan man tage ind på Hovedbiblioteket i Viborg lørdag d. 27. april fra kl. 10 - 14, hvor to af formidlerne fra Hvolris Jernalderlandsby besøger Byhaven bag biblioteket og laver jernaldermad og smeder på jernaldervis, som et led i en udstilling om Jernalderens Arnested.

Desuden åbner en udstilling d. 3. april og varer frem til d. 1. maj. Det er Viborg Bibliotekernes bidrag til forårets store temasamarbejde mellem DR1 og landets biblioteker og museer ”Historien om Danmark”. Læs mere om kampagnen på hjemmesiden, og sørg endelig for at se programrækken på DR1, hvor danskernes historie fortælles gennem fem afsnit her i foråret og fem til efteråret. Det vil jeg i hvert fald gøre – og uden tvivl endnu engang komme til at sidde og drømme om at leve det simple liv.

Materialer
Reservér
  • Bog

Bål - mad og samvær : inspiration til udeliv

(2012)
Læs mere
Inger Byrjalsen: Jernalderen
Reservér
  • Bog

Jernalderen

Af Inger Byrjalsen (2000)
Læs mere