Cicero….hva’ for noget??

Efter måneder og atter måneders ventetid var turen nu endelig kommet til, at vi her på Viborg Bibliotekerne får nyt it-system, og derfor holdte vi bibliotekerne lukkede denne halvgrå mandag og tirsdag i januar. Masser af forestillinger og forventninger mødte endelig virkeligheden, idet vi gik over til det fælles bibliotekssystem ved navn Cicero. Alle gjorde sig sine forestillinger, og spændingen var mærkbar: Virker det mon, som det skal? Hvilke smarte funktioner rummer det? Kan jeg mon finde ud af det? Og hvordan mon I biblioteksbrugere vil tage imod det?

Egentlig er det jo ikke fordi, at bibliotekssystemet Cicero i sig selv er særligt interessant eller en stensikker læsermagnet. Det interessante i mine øjne er, hvordan vi tager imod den forandring som et nyt it-system fører med sig for alle os, der arbejder på eller benytter Viborg Bibliotekerne. Meget nyt skal læres og med forandringen følger også forstyrrelsen, når tingene ikke er, som de plejer.

Et nationalt fælles bibliotekssystem
Men først: Hvad er Cicero egentlig? Ja, for nu at gøre det helt kort, så er Cicero et fælles nationalt bibliotekssystem, der håndterer størstedelen af de informationer, der knytter sig til driften af et bibliotek, og som derfor indgår i de fleste daglige arbejdsgange for personalet. Det er også bibliotekssystemet, du søger i, når du er på jagt efter en ny bog eller en film.  Bare lige for at give et indtryk af, hvad det vil sige at implementere Cicero, så medfører det bl.a. flytning af ca. ½ mio. dataposter fra det gamle system til det nye, hvilket i sig selv er en nervepirrende øvelse. Heldigvis gik det hele som planlagt, men systemet stod først sin egentlige prøve, da vi og I tog det i brug, da biblioteket igen slog dørene op forrige onsdag morgen. Ikke alt er på plads endnu, og vi håber, at I fortsat vil udvise lidt ekstra tålmodighed, når I benytter biblioteket, ligesom vi vil gøre vores allerbedste for at hjælpe jer med alt det nye, når I skal låne og reservere materialer. Når vi alle har lært at håndtere systemet, vil det forhåbentlig opleves som en klar forbedring og byde på mange nye og relevante funktioner. Det er jeg overbevist om.

Man kan jo mere, end man tror
Men nu tilbage til den forandring, it-systemskiftet fører med sig, som ikke mindst jeg selv har mærket helt tæt på. At stå som projektejer for implementeringen af Cicero er nemlig en helt ny opgave for mig, idet jeg indtil nu primært har arbejdet med faglig og organisatorisk udvikling båret af processer og dialog. Altså arbejde med mennesker og ikke it-systemer! Men takket være den tålmodige og dygtige projektgruppe og en lang række møder kan jeg nu tale med i it-tekniske vendinger, som endda har overbevist min it-begejstrede far om, at jeg virkelig er hans datter. Bedre sent end aldrig! Nu oplever jeg den meget tilfredsstillende følelse af rent faktisk at kunne forstå ikke kun systemet, men også dets betydning i en organisation som biblioteket. Ja, et godt eksempel på, hvordan man kan vokse med en opgave, som jeg vitterligt aldrig havde troet, jeg skulle løfte – det giver rygrad og ikke mindst ny indsigt i, hvad man kan, hvis bare man skal!

Forandring og usikkerhed går hånd i hånd
For personalet på biblioteket er Cicero en stor forandring og dermed også forstyrrelse af de vante arbejdsgange. Heldigvis er vi blevet godt klædt på via fælles undervisning, men læringen foregår jo først for alvor, når man får jord under neglene og gør sig egne erfaringer. Så følelserne byder på en skøn blanding af utålmodighed og forventning krydret med en vis portion usikkerhed, og sådan er det jo oftest, når vi står over for noget nyt. I mødet med forandring viser vores forskellighed sig tydeligt – nogen tager det med ophøjet ro og positiv forventninger, mens andre er mere forbeholdne og længes tilbage til det kendte. Men at være fælles i sådan en forandring er en styrke, og der vil altid være nogen at spørge til råds, så derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi alle kommer godt fra land. Så længe vi har mod til at bede om hjælp og udtrykke vores usikkerhed, når den melder sig.

Som udviklingsleder er jeg pr. definition pro udvikling og forandring, så længe jeg er overbevist om, at det er til det bedre, og at jeg kan stå inden for meningen med galskaben. Men det gør mig ikke immun overfor usikkerheden, der medfølger, ikke mindst når jeg selv står overfor store forandringer. Det er en del af at være menneske. Jeg vil dog insistere på at møde forandringen med en vilje og tro på, at vi og jeg nok skal lykkes. Det gælder også i forhold til Cicero – vi glæder os til det nye bibliotekssystem og håber, at I vil tage godt imod det!