Boller i karry
LIV RET – en udstilling på Hjultorvet
Jeg er kommet til at tænke en del over det der med livretter og deres betydning, fordi jeg er en del af holdet bag Fotodage Viborg. En af festivalens hovedudstillinger i år hedder LIV RET og står på Hjultorvet i Viborg til og med på søndag 27. maj, hvor festivalen slutter. Den er skabt af fotografen Steven Achiam, der har undersøgt, hvordan vores livret knytter sig til minder om de mennesker og steder, vi holder af. Omdrejningspunktet er portrætter af 25 børn og unge med flygtningebaggrund, der fortæller om deres livret og derigennem kommer ind på emner som relationer, traditioner, håb og drømme.
Livretter og minder
Livretter handler selvfølgelig om smag. Det er noget, der appellerer til smagsløgene og giver nydelse. Men så er der også den følelsesmæssige side af sagen. Boller i karry er helt klart en af mine livretter, fordi den minder mig om min barndom. Når jeg dufter retten eller bare ser billeder af den, så tænker jeg på at sidde ved middagsbordet hjemme hos mine forældre. Jeg ser for mit indre blik min mor, der rører i gryden og laver den fineste, blanke og bleggule karrysovs, som har den perfekte konsistens. Jeg får en fornemmelse af tryghed og hygge.
Folk, der kender mig, ved, at jeg går ret meget op i mad. Derfor bliver de som regel overrasket, når jeg fortæller, at min ”første” livret er en uprætentiøs, klassisk dansk middagsret opfundet midt i 1930’erne. Men når jeg så spørger ind til deres egen, så havner vi også ret ofte i en pallette af danske middagsklassikere som bøf med løg, vikinggryde, tarteletter med høns i asparges og frikadeller med kartoffelsalat, selvom der er også dem, der nævner pizza, sushi og falafel. Ud over smag nævner de minder som en væsentlig årsag til, at en ret er deres livret – noget som forskningen i øvrigt understøtter: De ting, som vi har haft en god oplevelse med, kan vi godt lide.
Livretkataloget
Sådan er det også med mine andre, nyere livretter.
”Hummergilde” er nok den næstældste af mine livretter, og absolut en del mere luksuriøs end boller i karry. Den er stærkt koblet til erindringen om min dejlige mormor og hendes hyggelige hus, som heldigvis stadig er i familien. Det ligger på Læsø, og da min mormor levede, var det fast tradition, at vi holdt hummergilde, når vi kom over til hende på sommerferie: Ned på havnen og købe en kæmpepose jomfruhummerhaler, som blev kogt på gasblus med dild, citron og peber, dernæst stillet til afkøling i lagen ude på stenbroen i skyggen bag huset og siden serveret i en enorm porcelænsskål med blå blomster. Så sad vi der omkring voksdugen, der havde et mønster af glade solsikker, og pillede hummerhaler, stakkede dem højt op på skiver af det hvideste formfranskbrød, smurte mayonnaise på og et godt skvæt sort peber. Skallerne havnede i den mest bulede metalskål, jeg nogensinde har set, og den flød altid over. Vi bruger stadig skålen, for vi kan ikke holde sommerferie på Læsø uden at holde ”hummergilde” à la mormor.
Klummen her levner ikke plads til, at jeg kan fortælle dig historien bag de andre livretter i mit ”livretkatalog” og hele min personlige gastronomiske memory lane, men jeg vil blot nævne, at listen også omfatter mørbradgryde, vietnamesiske forårsruller (dem i rispapir), dumplings, tatar og citrontærte med marengs. Pointen er vist også slået fast...
Måske er mine forholdsvis mange livretter et udslag af, at jeg har et samlergen, så jeg bare ikke KAN nøjes med én? Måske er det bare naturligt, at man får flere livretter i takt med, at man bliver ældre og får flere minder? Måske er livretter en særlig måde at huske mennesker og steder på? Måske er listen bare et udslag af, at jeg er temmelig madglad?
Jeg har ikke noget klart svar, men mon ikke du lige nu sidder og tænker på DIN livret, og hvorfor det lige netop er den, der er noget særligt for dig, og om du i grunden har flere end én…