Billederne på mit nethinde

Konfronteret med erindringen om det første af billederne, får jeg en klump i halsen. Jeg forsøger at undgå enhver form for spejling til mit eget liv, men grunden til at billedet af et fredfyldt, dødt barn, der berøres i ansigtet af et andet barn, er så ulideligt, er vel netop, at jeg som beskuer ikke kan undgå at identificere mig med billedet. Jeg ser, jeg føler og jeg spejler, og jeg ønsker, at dette ALDIG, for alt i verden ALDRIG, må ske for mig og for mine kære og for nogen jeg kender.

Fotografiet vandt Årets Pressefoto 2014 og er taget af fotograf Martin Lehmann. Bl.a. på de sociale medier var fotografiet genstand for megen debat. Det var udstillet under festivalen FOTODAGE VIBORG i 2015 kort tid efter prisuddelingen.

Når jeg ser det andet billede for mig, bliver jeg sorgfuld og tænker på kvinden, der lægger krop til alt det, man også kan se i de udtryksløse øjne. Billedet var del af en serie, der fulgte en prostitueret kvinde. Serien fulgte hende på arbejde, viste hendes livsforladte øjne, men viste hende også som en kærlig mor. Hjemme bader hun sin lille dreng, der stigmatiseres på grund af hendes erhverv og manglende muligheder. Som beskuer føler jeg mig også magtesløs, for her kunne jeg have handlet som medmenneske. Havde jeg kendt hende, kunne jeg måske have støttet op om, at klassekammeraterne kom til drengens fødselsdag, og at forældres fordomme ikke får lov at påvirke selvværdet for en lille dreng.

Fotografiet vandt Årets Pressefoto 2012 og er taget af fotojournaliststuderende Marie Hald. Det var udstillet under festivalen FOTODAGE VIBORG i 2013 kort tid efter prisuddelingen.

Det tredje billede er også et fotografi, hvor motivet desværre er evig aktuelt. Det er billedet af en kvinde, to mænd og to små børn, der forsøger at kravle igennem et hul i et pigtrådshegn. Det største barn græder hjerteskærende, mændene har travlt med hegnet, og kvinden stikker vagtsomt hovedet igennem pigtråden. Kontrasten mellem barnets angst og morens vagtsomme øjne er skærende. I barnet ansigt læser jeg sandheden. De voksne er også bange, men rationelle og holder tårerne tilbage. De må klare flugten – om ikke andet så for deres børns skyld.

Som beskuer tager jeg imod dem på den anden side af hegnet. Jeg ønsker dem det bedste, men kan som intet andet enkeltstående individ løse problemerne, der resulterer i flygtningestrømme mod Europa. Det ikoniske billede slår mig af mange grunde, men også fordi jeg igen laver en spejling. Jeg tror, enhver vil beskytte børn og egne børn mod alt ondt, hvis de kan. Som voksne kan vi klare meget. Men at være vidne til børn der stigmatiseres, traumatiseres, flygter eller dør er ubærligt.

Dette billede vandt Årets Pressefoto 2015, og er taget af fotograf Jacob Ehrbahn for Politiken. Det var udstillet under festivalen FOTODAGE VIBORG i 2016 kort tid efter prisuddelingen.

Fotografiets kraft

Der er masser af stærke fotografier og serier af fotografier uden børn, som går lige ind og sætter sig fast på nethinden. Jeg har selv små børn, de er mit dyrebareste og mit svage punkt. Og når jeg tænker på disse tre billeder, der hver især tidligere år har vundet prisen Årets Pressefoto, kan jeg ikke lade være med at spejle min egen beskyttertrang, ind i disse mareridtsagtige scenarier.
Andre beskuere rammes sikkert gennem en anden optik. Men fælles for os som betragtere er, at scenarierne rejser sig i al deres gru, fordi det desværre ikke blot er billeder af mareridt, men den brutale virkelighed vi lever i. Det er en virkelighed, som vi kender, fordi dygtige fotografer kan tage os med derhen, hvor vi ikke selv ønsker at være, men som vi dog er nødt til at kende, fordi det er en del af en sandhed om den verden, vi lever i. Måske netop for at dokumentere virkeligheden? Så jeg, der er så heldig at leve et udmærket liv ikke tror, at verden er god ved alle, og at alle børn er lige så privilegerede som mine.

Det er dokumentarfotos, når de er bedst.

Lige nu samler jeg mod til at konfrontere mig med Årets Pressefoto 2016. Fotoet kan opleves under festivalen FOTODAGE VIBORG 2017. Det indgår i udstillingen af samme navn Årets Pressefoto 2016, og alle de nyligt kårede pressefotografier kan opleves på Hovedbiblioteket i Viborg frem til den 28. maj i bibliotekets åbningstid. Er du oprettet som låner ved bibliotekerne i Viborg Kommune og over 14 år, kan du lukke dig ind alle dage kl. 7-22 og se udstillingen.

Hvis du ikke magter dokumentar- og pressefotografiet, så er der masser af andre udstillinger, du kan opleve under FOTODAGE VIBORG i kategorierne naturfotografiet og det personlige, kunstneriske fotografi. Se hele programmet på fotodage.dk

Skrevet af Mette Thue