Biblioteksbruger!?

Jeg er selv en alsidig superbruger af Viborgbibliotekerne. Igennem hele mit liv har stedet på forskellige og mangfoldigt måder været der for mig.

Jeg er opvokset i Hald ege hvor bogbussen gjorde holdt 2 gange om ugen. Jeg stod ofte klar, når bussen bakkede ind på den lille plads foran købmandsbutikken. Når busdøren åbnede med en susende lyd, der lød som en tung udånding, gik jeg ind og hilste på buschaufføren og bibliotekaren, inden jeg forsvandt ned i bagenden af bussen, hvor børnebøgerne befandt sig. Jeg fik udvidet min horisont ved hjælp af ”Totte bager” ,”Marmelade Amalie” og mange bøger om dyr og naturen. Senere kastede jeg mig over et væld af tegneserier. Min yndlingstegneserie var Lucky Luke, og hver gang der kom et nyt album, havde buschaufføren lagt et eksemplar til side til mig. Jeg følte mig set og hjemme i bogbussen.

Det næste skridt på bibliotekstrappen var skolebiblioteket. Her var udvalget af bøger større og målrettet alle mine skoleår. I løbet af min skoletid blev computere introduceret og bøgerne blev bippet ind og ud af biblioteket ved hjælp af en stregkodelæser, der lignede en hårtørrer. De børn, der fik lov til at være medhjælpere på biblioteket, fik æren af at bippe bøgerne. Jeg ville vildt gerne have job som medhjælper og fik af skolebibliotekaren lov at prøve. Af en eller anden grund kunne jeg ikke få hårtørrerne til at bippe den første bog. Skolebibliotekaren Meddelte mig, at jeg ikke vil kunne få job på biblioteket, når jeg ikke kunne Bippe bøgerne. Slukøret gik jeg derfra uden at kunne forestille mig en fremtid i biblioteksverden…

I gymnasietiden tog jeg skridtet ind på hovedbiblioteket. Min bedste ven Andreas og jeg mødes efter skoletid og gik på biblioteket så godt som hver dag. Når vi nærmede os biblioteket satte Andreas altid farten op, jo tættere vi kom på vores mål. Dette fænomen døbte vi ”biblioteksmagnetisme”. Skulle den ene af os have fået tidligere fri end den anden var det aftalen, at den der kom først, skrev med kridt i den lille elevators øverste hjørne, hvor på biblioteket men var gået hen. Den slags beskeder, fra lige inden mobiltelefonen gjorde sit indtog, kunne slettes for altid med et ærme.

I gymnasietiden blev jeg mere og mere bidt af klatring. Vi var en gruppe af unge entusiaster, der klatrede på alt hvad vi kunne finde i mangel på klipper og bjerge i området. Byens såkaldte ”alpine rute” gik fra containeren i Bibliotekets baggård, op af tv-antennen på muren, vider op på det flade tag over kontorerne, derfra skulle der balanceres på mellemgangen mellem den gamle og nye bygning inden man hoppede op på taget af denne, herfra det var let at komme det sidste stykke op på pyramidens top over skakbrættet.

I svære tider, hvor jeg ikke har haft job af forskellige årsager, har jeg hængt ud på biblioteket om formiddagen. Her oplevede jeg en form for social omsorg fra nogle andre formiddagsbrugere, der også nød godt af et sted med varme i radiationerne. ”Hej! -er du også hjemløs”, ”Vil du med ud i bibliotekshaven og ha’ en øl”…… ”Nej, -men tak for omsorgen” Jeg søgte noget andet. Jeg oplevede ved en lejlighed hvor jeg lige var kommet ind på biblioteket, at blive styret af en kraftig intuition lige mod en bestemt hylde, fandt en måske tilfældig bog og slog op på en af siderne, hvor der stod en kort tekst, der gav lige det svar på mit livs udfordring, jeg havde brug for på den tid.

I en periode hvor jeg var single hørte jeg om ”Cold Approach” fra en ven. Jeg prøvede denne udfordrende form for dating af i bibliotekets læsesal. Jeg gik hen til en smuk kvinde, der sad og læste i et blad og spurgte, om hun ville med ud at gå en tur. Hun blev først lidt paf, hvorefter hun med et smil sagde at det ville hun da egentligt gerne.

Da teateret Carte Blanche lavede en forestilling på biblioteket om natten, viste jeg bare at jeg skulle ind og se den. Forestillingen startede på skakbrættet, hvor jeg blev taget i hånden og ført ind i det poetiske univers, teateret havde skabt, af den henrivende kvinde, som jeg nu er gift og har et barn med.

På et tidspunkt hvor jeg skulle finde en praktikplads som led i et forløb for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, henvendte jeg mig på biblioteket. Jeg fik en praktikplads, der senere udviklede sig til det job, jeg er lykkelig for at have den dag i dag. Som medarbejder på biblioteket har det været en stor øjenåbner for mig at opleve hvor mangfoldige opgaverne, der løses på et bibliotek og hvor forskelligartede tilbud biblioteket har.

Jeg kan kun anbefale dig at bruge dit lokale bibliotek på alle tænkelige måder!