Bæredygtighed for børn og andre mennesker
Men altså helt ærligt, alt det der genbrug, og alle mulige tv-programmer, der handler om antik og loppefund på snart sagt alle kanaler, hvor den ene grimme vase efter den anden bliver fremhævet som noget af det ypperste, der er set siden ruder konges tid, som min mand ynder at udtrykke det, er det ikke bare LIDT overdrevet, eller hvad?
Nej, det er det tilsyneladende ikke. For rigtig mange elsker jo at se de programmer. Jeg er faktisk også selv ret vild med at se dem. De får nostalgien til at blusse, og man ærgrer sig over, at man ikke lige gemte den der orange B&O transistor eller nogle af de andre 70’er og 80’er ting, man ofte genkender.
Jeg går ikke tit på loppemarked eller i genbrugsbutikker. Men når det en sjælden gang sker, så kan jeg sagtens få lang tid til at gå der. Jeg køber som regel ikke noget, men synes det er virkelig sjovt at finde ting, som vækker genkendelse. Forleden var jeg inviteret med på tur til Brugtvare Terminalen i Århus, som er det rene slaraffenland for tingfindere, og hvor der bliver fyret godt op under nostalgien. Blandt de tusindvis af varer faldt ti små fine snapseglas med guldkant ned i min kurv. Selvom jeg stort set aldrig selv drikker snaps, så pynter de da i glasskabet.
Hverdagsgenbrug
Når vi så taler om genbrug sådan i det daglige, ja, så kan alle vel også se fornuften i, at vi ikke bare smider alt væk og sender det til forbrænding eller det hele ender i kæmpe dynger af affald. Men hvor gode er vi til det?
Når jeg tænker tilbage på min barndom, kan jeg huske, at der engang imellem hang sådan nogle helt almindelige gennemsigtige husholdningsplastposer på tørresnoren derhjemme. Og det gjorde der jo, fordi min mor simpelthen skyllede dem og brugte dem igen i stedet for bare at smide dem væk. Jeg er dog ikke sikker på, at det var af miljøhensyn dengang, men måske mere fordi det for min mor, som voksede op i 1940’erne og under 2. verdenskrig, er en fuldstændig fast indgroet del af hendes dna at være sparsommelig. Hun gemmer ikke bare syltetøjsglas og saft- og vinflasker, men også cremefraichebægre, isbøtter og andre plastting for at genbruge dem til opbevaring i køleskab eller fryser, til min og mine søstres ofte hovedrystende undren.
Plastøer
Men når vi ser billederne ude fra den store verden med kæmpedynger af plastaffald, der sejler rundt som øer på verdenshavene, ja, så ville jeg ønske, at jeg og alle andre havde været bedre til at videreføre min mors fornuftige og samfundsnyttige sparsommelighed. Det er nemlig ret foruroligende at se de billeder og man kan næsten ikke undgå at blive bekymret for hele jordens fremtid.
Børnekunst og bæredygtighed
Og lige præcis derfor har vi i Gudenåhuset i Bjerringbro valgt netop dette tema for årets store udstilling med børnekunst. Vi har opfordret dagplejerne, pædagogerne og lærerne til at tage emnet op og snakke med børnene om det, og vi har valgt overskriften ”Fra plastik til fantastisk”, fordi vi har særligt fokus på lige præcis plastaffald.
Det er vores håb, at vi kan medvirke til at skabe bare en lille smule større omtanke og bevidsthed hos børnene og dermed også deres voksne om, hvor vigtigt det er, at vi alle sammen er med til at passe på jorden.
Og jeg skal love for, at børnene og de voksne har taget udfordringen op. Hold nu op, hvor er det blevet både godt og sjovt og tankevækkende.
Så der er altså al mulig grund til at kigge forbi Gudenåhuset og Bjerringbro Bibliotek i april måned, hvor man kan nyde synet af børnenes skønne, kreative og bæredygtige frembringelser.
Og måske samtidig gribe i egen barm og tænke over, hvad man selv kan gøre for at bidrage til vores fælles og hele verdens bæredygtighed – for det ER jo et fælles anliggende, og noget der også internationalt i høj grad ligger ungdommen på sinde med den 16-årige Greta Thunberg fra Sverige i front.
Mange bække små-filosofien gælder også, når vi taler bæredygtighed, også selvom Danmark kun er en lille bitte brik i den store globale sammenhæng.