Atlanterhavets flydende have

Madeira er som at bevæge sig rundt i én stor botanisk have. Her vokser tusindvis af forskellige blomsterarter, træer og krydderier. For ikke at nævne laurbærbuske, skove af eukalyptustræer, banan- og kiwiplantager samt vinmarker, hvor vindruerne ender deres dage i flasker som velsmagende Madeira-vin.

Alle sanser bliver udforsket om det så er på skråninger, i dale oppe i bjergene eller langs levadaerne. Duftene er lige intense om det var morgen eller aften. Prøv at forestille dig naturens fulde farvepalette serveret lige foran dig. Her i april stod de lilla violette blomstrende Jacaranda træer mod en azurblå himmel. Orangefarvede appelsintræer, 2 meter høje knaldrøde julestjerner, pinkfarvede bougainvilleablomster, der klatrer op af husvæggene, Madeiras hel specielle blomst paradisfugl i de flotte guleorange og blå farver - og snabelagaver så store som mennesker. Jeg har aldrig set naturen så farveri og frodig.

Der er også noget for smagssansen. På det berømte marked i Funchal, smagte vi de små Madeira bananer, markedet bugnede af friske anonaer, guavaer, mango og vi smagte på 7-8 forskellige særdeles velsmagende passionsfrugter der dyrkes alle vegne. Den fantastiske Madeira-vin, som er i alle smagsvarianter, er deres absolutte stolthed.
Er man til friskfangede fisk, er Madeira bare stedet. De noget særprægede og grimme, sorte kårefisk ved navn ”espada”, fiskes på dybder ned til 1000 meter er meget velsmagende. Det friskeste røde tun lige hevet op af Atlanterhavet og smidt på grillen. Uhm.
Madeiras køkken er baseret på rigdommene fra havet, skovene, bjergene og selvfølgelig terrassemarkerne, som det imponerende net af levadas, kunstvandingskanaler, sørger for vand til.

I kurveslæde fra Monte til Funchal. Faktisk siden 1850 har man brugt en noget særpræget transportmiddel til at transportere turister ned af de stejle gader fra Monte til Funchal. Med skrækbladet fryd holder man med et fast greb i slædens sider, for farten under de 10 minutters rutsjetur kan et par steder nå op mod 80 km/t. Slædernes meder er af hårdt træ og styres behændigt af to carreiros i hvidt tøj og med stråhat. Det måtte vi bare prøve og -det var da så sandelig en oplevelse.

Nu er Madeira jo ikke kun hovedstaden Funchal. Så hjemmefra havde vi undersøgt, hvad vi også kunne tænke os at opleve - ved at låne diverse bøger på Viborg Bibliotekerne.
En af de mange levadavandringer skal man helt sikkert prøve. Levadaer er vandingskanaler som bugter sig overalt i det frodige landskab. Der er let og fri adgang til at bruge de fleste af Madeiras levadas, men da Madeira er voldsomt kuperet, er stierne ikke ufarlige at færdes på og mange er med naturguide på. Der findes også flere populære ruter der forløber som en rundtur, så man kommer tilbage til sit udgangspunkt. Sådan en rute valgte vi, og så Funchal ovenfra og fulgte kyststrækningen hjem til hotellet.

Det kommer nok som en overraskelse for mange, at Madeira er så høj for en relativ lille ø - lidt større end Bornholm. Den er omtrent en og en halv gange højere end Skotlands bjerge og der er nogle virkelige fantastiske landskaber at beskue. Vi tog turen op over bjergmassivet ”Paul da Serra”. Disse bjerge er stejle og imponerende. Deres toppe er ind imellem dækket af sne og tåge, deres helt eget mikroklima. Det er svært at tro på, at man kun er nogle få kilometer fra den varme solbeskinnede kyst.

En af Madeiras mest hemmelighedsfulde og sagnomspundne seværdigheder er ”Nonnernes Dal”. Denne seværdighed gemmer på en dramatisk del af Madeiras historie, og for enhver, der rejser til Madeira er det et uomgængeligt stop på rejsen. Ifølge historiske overleveringer fra 1566 var det almindeligt at pirater gik på hugst i klostre og kirker, der ofte indeholdt store rigdomme, og derfor valgte en gruppe nonner fra det lokale Santa Clara kloster i Madeiras hovedby Funchal, at søge ly i den afsides beliggende og utilgængelige dal, som senere er blevet til under navnet ”Nonnernes dal”. Dalen findes kun ca. 1 times kørsel fra Funchal by og er omkranset af stejle bjerge.

Ud over dens historiske betydning er byen kendt for sine mange kastanjetræer, hvorfra byens indbyggere producerer velsmagende kastanjebrød og likører. Fra Eira do Serrado, som ligger 800 meter over landsbyen, er der en storslået udsigt ud over dalen.