Tæl ned til jul med en hyggelig kalenderbog

24.11.21
Jeg har en god kollega, der har et par småbørn. De har det med at miste koncentrationen, når de skal spise morgenmad. Men det findes der råd for. De får nemlig læst højt af en bog, som mor har haft med hjem fra biblioteket. Så er der da lydhørhed og ingen slagsmål så længe…

Men nu er det jo ikke alle, der har en mor, som arbejder på biblioteket. Derfor har jeg fundet nogle forslag til julekalenderhistorier, som egner sig utrolig godt til højtlæsning. Og de er alle med garanti på 24 kapitler.

Tidspunktet for højtlæsning kan være om morgenen, når man kommer hjem fra skole og arbejde, eller lige inden sengetid. Måske kan man gøre det samtidig med, at kalenderlyset brænder – det er da hyggeligt!!