Teknologi

Innovation, teknik, design, produktudvikling, robotter, digitalisering, elektronik

Vi har her samlet ressourcer, der er gode, når du skal finde informationer inden for teknologi, hvad enten du har fokus på teknologi, byggeri, arkitektur og design eller produktudvikling.

Du skal være opmærksom på:

  • at bøger er gode til det teoretiske og til det mere overordnede
  • at artikler er gode til det aktuelle, specifikke virksomheder og produkter samt (forbruger)tendenser
  • at der også findes mange gode sider på nettet, når du kender de specifikke søgeord og produkter – f.eks. produktdatablade

Du kan bruge Viborg Bibliotekernes database for at se, hvad vi har i Viborg. Du kan bruge bibliotek.dk for at se (og bestille), hvad der er på alle landets biblioteker, hvad enten du har brug for bøger, artikler, film eller andet.

Links til gode kilder, når du arbejder med teknologi

Gale in context: Science er en database med fokus på teknologiske og naturvidenskabelige emner. Her

  • finder du nyhedsartikler, populærvidenskabelige artikler, videnskabelige artikler, artikler fra faglige opslagsværker samt forsøg, videoer, websites mv.
  • kan du browse via Topics – hav fokus på ”Math, Engineering and Technology”, men vær også opmærksom på ”General…”, ”Earth and…”, ”Physics…” and ”Chemistry”.
  • kan du også lave målrettede søgninger på meget specifikke emner.

Infomedia er en samlet indgang til et stort dansk medieunivers. Du har her mulighed for at finde

  • informationer om teknologiske emner inden for bl.a. ingeniørområder, byggeri, maskinteknologi, transport, elektronik, ITog innovation
  • artikler fra danske aviser
  • artikler fra danske tidsskrifter som f.eks. Ingeniøren, Elteknik, Datatid, Teknik og Miljø, Byg og Entreprenøren
  • artikler fra webressourcer som f.eks. TeknikOgViden.dk

Explora (Tidligere Masterfile) er din indgang til engelsksprogede artikler. Her finder du

  • nyhedsartikler, populærvidenskabelige artikler og videnskabelige artikler (incl. Peer reviewed)
  • artikler om emner inden for bl.a. bl.a. klimaforandringer og AI
  • billeder af f.eks. bygningskonstruktioner

Videnskab.dk er et medie, der skriver nyheder og baggrundsartikler om forskning. Du har mulighed for

  • at finde artikler og forskningsnyheder i forhold til teknologi inden for hovedområderne ”Teknologi og innovation” og ”Red verden” – men vær også opmærksom på de andre
  • i Forskerzonen at finde forskernes egen formidling af deres forskning
  • at finde youtube-videoer, podcasts og stille spørgsmål til forskere

Du kan måske også bruge disse:

Ebook Central og Ebook Central Plus er engelsksprogede databaser med lærebøger, hvor

  • du finder bøger indenfor bl.a. inden for bl.a. arkitektur, computer science og engineering 
  • du kan browse via topics eller søge fuldtekst i bøgerne
  • du kan tilgå emnerne både på bog- og kapitelniveau

Pressreader er en samlet indgang til internationale aviser og tidsskrifter. Du finder

  • især artikler fra populærvidenskabelige tidsskrifter
  • de nyeste artikler i originalt format (avisartikler - max 90 dage gamle)
  • artikler på mere end 60 forskellige sprog

Google scholar er Googles (og din) indgang til at søge udelukkende i videnskabelige kilder

  • som artikler, afhandlinger, specialer, bøger og uddrag
  • fra akademiske forlag, dokumentdatabaser, universiteter og andre videnskabelige og faglige organisationer
  • Tip! Du kan også bruge den til at finde artikler som du i forvejen kender titlen på