OHØJ LANDKRABBER - PIRATSKIBET KALDER!

06.10.20
Kender du et barn, der er vild med kodning eller rigtig gerne vil komme i gang med det - så se med her!
I TestLab ONLINE skal vi bygge på computeren. Vi skal i gang med at kode og programmere.
 

Coding Pirates afdelingen i Viborg

Coding Pirates Viborg plejer at husere med kodning og robotter i TestLab hver torsdag eftermiddag, er også gået online i deres nye portal: piratskibet.dk

Hop om bord og drag med Coding Pirates ud på kodehavet! På Piratskibet finder du både udfordringer og streams, men vigtigst af alt: en masse andre børn, der også synes, det er megafedt at lege med kodning og programmering.
 
Piratskibet har indhold til både begyndere og øvede, men hvis du skal i gang med kodning og programmering er programmet Scratch et godt sted at starte. Piratskibet har en super god introduktion som du kan se ved at klikke her.

Vær opmærksom på at I bliver ført over på en anden hjemmeside, og hvis man vil have det fulde udbytte af Piratskibet, er det nødvendigt at oprette sig som bruger. Som forældre skal du være med til at oprette brugeren.