Fake news forvrænger vores viden om covid-19

”Hvis du drikker ren bladsellerijuice hver morgen, undgår du coronavirus!”
”Når skolerne åbner igen, skal eleverne gå i skole i weekenderne for at indhente det tabte!”
”Rens din mobiltelefon så undgår du COVID-19!”
”Læs forskellen på influenza, forkølelse og COVID-19!”

Blandt eksemplerne finder jeg en liste med symptomer, hvor man angiveligt kan tjekke, om man har COVID-19, almindelig influenza eller bare en let forkølelse. Listen går direkte imod anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og WHO. Desværre står der i listen, at den stammer fra WHO, Verdenssundhedsorganisationen. Men det er ikke sandt. 

På Snapchat kunne børn over hele landet for nylig læse, at når de starter i skole igen, skal de gå i skole i weekenderne for at indhente deres manglende skolearbejde. Men det er ikke sandt.

Det er desværre eksempler på, hvordan spredning af falske nyheder på de sociale mediers kan have den gale effekt. Det er dét begreb, der også kaldes fake news.

Fake news spredes med lynets hast

Fake news er misinformation, og begrebet har altid eksisteret i verden. Men problematikken er særlig aktuel nu, fordi fake news spredes lynhurtigt på de sociale medier, og de kan have enorme personlige, politiske og samfundsmæssige konsekvenser.

Fake news udgiver sig for at være reelle nyheder eller sandfærdig information. De har ofte en seriøs virksomhed som afsender, og nyheden indeholder ofte manipulerede billeder og film. Formålet med fake news er som regel at vildlede samfundet eller tjene penge.

Sociale medier har millioner af brugere og netværk, og derfor er det nemt og hurtigt at sprede falske historier og svært at stoppe dem igen. De falske nyheder sendes ud til et ukendt antal brugere, og når først nyheden er spredt, er det umuligt at trække den tilbage, til dem der har hørt om historien.

Som Bibliotekar er det spændende at hjælpe borgere med at bekæmpe fake news. Viborg Bibliotekerne arbejder hver dag for at hjælpe, når der opstår tvivl om fake news.

I disse dage er Viborg bibliotekernes desværre lukket fysisk ned, men har du brug for hjælp, så har vi stadig åbent digitalt. Du kan fx stille alle de spørgsmål, du ønsker om fake news på www.biblioteksvagten.dk, som har åbent hver dag. På biblioteksvagten møder du bibliotekarer fra hele landet, som hjælper med litteratur, informationssøgning og kildekritik.

1. april er = mange fake news

Vi nærmer os den 1. april, som er den helt store dag for fake news. Den dag er vi alle ekstra opmærksomme og påpasselige med, hvad vi tror på, for at vi ikke bliver narret. Rigtig mange medier, hjemmesider, virksomheder og Facebookgrupper laver falske nyheder denne dag.

Men lige akkurat den 1. april er vi alle opmærksomme og mistroiske, fordi vi ved, at det hverken handler om at misinformere eller tjene penge på de falske historier – det handler om et godt grin og en godmodig nar, aprilsnar.

Men fake news er ikke for sjov, og de kan være rigtig svære at spotte, selv for os der til daglig arbejder med information og kildekritik.

Kildekritik handler om at være særlig opmærksom på kilden, som er afsender på informationen. Det burde jo være let nok. For kommer informationen fra fx WHO, må den jo være sand! Ja, det skulle man tænke, men som jeg nævnte i begyndelsen, så er det ikke helt så sort hvidt.

Fx havde man bare skrevet, at kilden var WHO – også selvom det var ikke sandt. På den måde opstår fake news. Afsenderen lyver og udgiver sig for noget andet, end den er! Så er det, at det begynder at være rigtig svært at navigere i.

Sådan tjekker du fake news

Det vigtigste du kan gøre, for at undgå at sprede fake news, er, at undersøge nyheden og lade være med at dele med andre før du er helt sikker. Hvis du er i tvivl, om noget er fake news, kan du undersøge nyheden ved fx at opsøge en officiel hjemmeside, hvor du kan læse om afsenderen, eller se om du kan finde samme information et andet sted.

Det kan være svært at afkode billeder, der er manipulerede, men det er alligevel vigtigt at prøve. Det er også super vigtigt at overveje, om nyheden er et velmenende råd fra et tilfældigt menneske, en holdningsbaseret historie eller det er officielle råd fra sundhedsvæsenet. Spørg dig selv, kan det nu også passe.

I disse tider kan du hjælpe dig selv og andre ved kun at dele oplysninger, der kommer fra en troværdig afsender. Jeg vil anbefale dig at læse nyheder fra de officielle sider såsom de danske myndigheder, Sundhedsstyrelsen www.sst.dk/da/corona og Politiet www.politi.dk/corona/

Det vigtigst er, at vi bruger vores sunde fornuft og tænker os grundigt om, inden vi deler alverdens opslag på de sociale medier. Pas rigtig godt på dig selv og omverdenen – og undgå spredning af COVID19 og fake news.