Udstyr/maskiner i Makerspace Viborg

I Makerspace kan du arbejde med mange forskellige teknologier; alt fra robotter til VR og 3D-printere.

Vi har hele tiden en løbende udskiftning af udstyr og ”dimser”, så kom forbi mandag og onsdag fra kl. 15.00 til kl. 18.00, hvor der er personale tilstede, og se om der er kommet nyt.

Har du spørgsmål så skriv til os på: makerspace@viborg.dk

Lasercutter

Makerspaces' lasercutter kan bruges til at skære og gravere i et bredt udvalg af materialer. Lasercutteren drives af en CO2-laserrør og kan arbejde i materialer med dimensionerne 500x650mm og med en tykkelse på op til 6mm. Med skæring og gennemskæring menes enkeltlinjer skåret i materialet - enten som "ridser" i overfladen eller som gennemskæringer. Med gravering menes en eller mange tynde linjer, der tilsammen skraverer/graverer det ønskede design i materialet.

Lasercutteren kan gennemskære og gravere i

  • Træ - i tykkelser på op til 5mm afhængig af type
  • MDF - i tykkelser på op til 6mm
  • Læder
  • Pap
  • Papir
  • Karton
  • Akryl - i tykkelser på op til 6mm

Lasercutteren kan gravere og ikke gennemskære i

  • Metal
  • Sten
  • Glas

Det er programmet RD works, der skal bruges til at klargøre filerne til lasercutteren. Programmet er gratis og kan hentes her: 

eduard.dk/give-away/rdworksv8_60.exe

3D-printere (Vores printere er desværre ude af drift i øjeblikket, hold øje med siden her for nyt omkring 3D printerne)

Vores 3D-printere kan f.eks. bruges til leg, hobby og små reservedele til hjemmet. Design dine egne modeller eller vælg blandt de mange, der findes på nettet.

Vi har 2 3D-printere, begge af typen Creality CR10S PRO. Vi arbejder primært i PLA, da det er et godt materiale til det meste og er let at få til at sidde fast på byggepladen. Der er mulighed for flere farver og finish til rådighed.

 

Derudover har vi også en Resinprinter, af typen Anycubic Photon S. Resin er et godt materiale til mindre og mere detaljerede figurer. F.eks. til bordrollespil.

Skæreplotter og varmepresse

Skæreplotteren i Makerspace kan bruges til at skære folie til brug for dekorationer og skiltning på vinduer, døre, biler, vægge mm. Den kan også bruges til at skære i folie til tekstiltryk, så du kan dekorere dine egne t-shirts, bæreposer mm. Varmepressen bruges til at fastgøre tekstilfolie på tøjet - lidt som et avanceret strygejern.

Vi har også to Brother Scan'N'cut. De kan skære i alt fra folie, stof og papir. deignprogrammet til disse kan findes her:CanvasWorkspace (brother.com)

Skæreplotteren er forbundet med en PC, der indeholder et program - WINPCSign - der bruges til at klargøre designs til udskæring. Skæreplotteren arbejder med vektor-grafik og programmet kan hjælpe med at konvertere almindelige billeder til dette. Det kan være en fordel at forberede sine filer vha. vektor-grafik-program. Vi bruger Inkscape, som er et gratis program.

Skiltefolie

Skiltefolie skal skæres med den farvede side opad. Efter udskæring fjernes det materiale, der ikke skal på væggen. Herefter påføres applikationstape/-folie og designet kan påføres overfladen vha. af dette. Husk at glatte helt ud, så der ikke opstår luftbobler mellem foliet og overfladen.

Tekstilfolie og varmepresse

Tekstilfolie skal skæres med den farvede side opad. Dette kan dog være vanskeligt at se, da foliet er placeret på et stykke gennemsigtigt plastik, der skal vende nedad ved skæring. Den nemmeste måde at finde den rigtige side er, at adskille de to materialer i et hjørne.

HUSK: Tekst og andre elementer på tekstilfolie skal spejlvendes for at stå korrekt på f.eks. en t-shirt.

Efter endt skæring fjernes overflødigt folie og dernæst placeres folien på en t-shirt i varmepressen med den farvede side mod stoffet.  Inden du kan bruge varmepressen skal temperatur og tid indstilles på denne. Herefter varmer pressen op og når den er klar, trykkes den ned over t-shirt og folie. Pressen udløser selv, når tiden er gået.

En god indstilling til det folie, der i Testlab er 185 grader i 25 sekunder. Dette kan variere fra folie til folie og om stoffet er bomuld eller kunststof.

XR-teknologier

På Viborg Bibliotekerne har vi stort fokus på de forskellige XR-teknologier. Tydeligst med vores to VR-spil: Real or Fake News, som er undervisningsspil rettet mod overbygning og ungdomsuddannelserne. I TestLab har vi flere forskellige eksempler på de forskellige XRteknologier. Som f.eks. Virtual Realitybriller; HTC VIVE, Oculus Quest. Samt mulighed for både at se og lave 360graders film.

Robotter, begynderkodning og andet

Derudover har vi også et mange forskellige små robotter som man kan styre og programmere. F.eks. Fable fra Shape Robotics, Blue Bots, Sphero, ozobotter, OSMO og mange andre. Vi har også et større udvalg af udstyr og dimser til Raspberry PI, MicroBit og Makey-Makey.

Der kommer hele tiden nye til, så kom ind i den bemandede åbningstid og se om der er kommet noget nyt.