Jeg sidder hjemme, i min spisestue, og her er helt stille … det er meget usædvanligt. Jeg har tusind ting, jeg burde kaste mig over, nu hvor jeg er helt alene hjemme, vasketøj, oprydning, rengøring osv. Men jeg har mest lyst til at sætte mig i sofaen og fordybe mig i en god bog, måske med en varm kop kaffe og et tæppe over mig. Jeg bliver helt salig bare ved tanken … men det bliver ved tanken, for nu.