Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Realskolevej 12
8850 Bjerringbro
Arrangører
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Udstilling: Inge Lis Jørgensen

01.06.18 - 30.06.18
1.-30. juni: Sommerlandskaber i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek.

Juni måneds udstiller i Gudenåhuset er Inge Lis Jørgensen fra Silkeborg, som arbejder både figurativt og abstrakt, og oftest med naturen som inspirationskilde.

”I mine billeder er jeg optaget af rytmer og farveklange og min inspiration finder jeg i naturoplevelser. Landskabet er ofte mit motiv, både i akvarel og oliemaleri”, fortæller Inge Lis Jørgensen. ”Det er vigtigt for mig at være i tæt kontakt med de landskaber, jeg tegner eller maler. Derfor arbejder jeg gerne direkte ude i landskabet og bruger ikke foto som forlæg for mine billeder”, tilføjer hun.

Inge Lis Jørgensen er uddannet på Århus Kunstakademis 4-årige fagskole for maleri 1987-91. Hun har desuden lært tegning og grafik på et 2-årigt forløb på Grafisk Skole, Århus 1984-85.
Hun er medlem af FAKTOR13, professionelle kunstnere i Silkeborg og omegn og underviser i tegning og maleri på Billedværkstedet i Silkeborg.i Silkeborg.

På udstillingen i Gudenåhuset præsenteres både oliemalerier, akvareller og tegninger samt et selvportræt udformet som et træ.
”De fleste af udstillingens billeder emmer af dansk sommerstemning, som vi har oplevet det i den sidste måneds tid”, siger Dagny Vistisen fra Gudenåhuset.
Udstillingen er arrangeret af Bjerringbro Kunstforening og kan ses til og med d. 30. juni i åbningstiden: mandag, tirsdag og onsdag 10-18, torsdag og fredag 10-17 samt lørdag 10-13.