Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Lokale
Udstillingslokalet
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Maleri og keramik i Gudenåhuset

02.05.23 - 29.06.23
Billedkunstner Tanja Kaleovski og keramiker Laila Rask Pedersen

Tanja Kaleovski er uddannet professionel dekorationsmaler på Svendborg Tekniske Skole i 2010. Inden da bestod hun bygningsmaleruddannelsen efterfulgt af uddannelsen som diplommaler. Det var denne uddannelse der inspirerede hende til billedkunsten. Med teknikker, flid, og høj faglighed, skaber hun et unikt illusionistisk billedeunivers med en detaljerigdom og en respekt for det eminente gamle håndværk, som er en fascinerende oplevelsesrejse at være en del af. Den dualisme Tanja bruger, både i kompositioner, med farver, former og elementer, og de små finurlige detaljer, indbyder til både fordybelse og nysgerrighed. 

Laila Rask Pedersen er selvlært keramiker og har arbejdet med ler og kunst siden hun var helt ung. Som 45-årig tog hun en 4 årig uddannelse på Århus Kunstakedemi i keramik og blandform.
Hun arbejder med både keramik og skrot og genbrug. Laila har flere gange været optaget på de censurerede udstillinger KP og KS og hun har lavet flere store vægudsmykninger. Hun har udstillet på både Jorn Museet og på Silkeborg Bad, men har også galleri i sit hjem i Truust og udstiller både sin have og sit hus. Alt er inspiration for Lail Rask Pedersen, en krimi i tv, en snak med et andet menneske, livet som sådan. "Jeg tror bare min hjerne laver billeder og jeg laver så skulpturer og alt muligt andet", fortæller Laila. 

Udstillingen med de to kunstnere er arrangeret i samarbejde med Bjerringbro Kunstforening og kan opleves i Gudenåhuset i maj og juni i den betjente åbningstid: mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-18, torsdag og fredag kl. 10-17 samt lørdag kl. 10-13