Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
30 Kr
Lokalitet
Karup Kultur- og Forsamlingshus
Bredgade 15
7470 Karup
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Syng med mig

Syng med mig – i Karup

15.08.19
Fællessang rimer på fællesskab.

Viborg Bibliotekerne inviterer i efteråret til 4 arrangementer, hvor vi skal synge sammen og blive klogere på de skønne sange, som er særligt udvalgt af dagens sangvært. 
Arrangementerne er et samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne og Kulturskolen Viborg.

Der er fællessang og hygge på programmet, når Kulturskolen Viborg og Viborg Bibliotekerne d. 15. august besøger Karup Kultur- og Forsamlingshus med en stak af de smukkeste danske høst- og sensommersange under armen.

Sangvalget står aftenens sangvært for. Værten har udvalgt en række sange og præsenterer hver enkelt sang og giver den nogle personlige ord med på vejen. Vi kalder arrangementet ’Syng med MIG!’.

Palle Kjeldgaard er aftenens sangvært i Karup. Han er til daglig musikfagskoleleder på Kulturskolen Viborg. Bag klaveret sidder David Strong, som også vil underholde med et solonummer.
Høstens og sensommerens sange er temaet for arrangementet. Med udgangspunkt i Danmarks mest solgte digtsamling nogensinde, Jeppe Aakjærs ’Rugens sange’ vil Palle Kjeldgaard berette om rugens og det danske smørrebrøds historie og give det gode smør et par ord med på vejen.
Efter en times fællessang er der hygge og fri snak. Tilmelding kan ske på tlf. 30 23 19 23 eller på booking@karupforsamlingshus.dk. Adressen er Karup Kultur- og Forsamlingshus, Bredgade 15, 7470 Karup. Entré: 30 kr. inkl. kaffe og kage.


Mere information:
Palle Kjeldgaard, Kulturskolen Viborg
87 87 36 64, pakj@viborg.dk