Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Samtaler & fælleskab

UDSOLGT: Litterær Byvandring i Viborg indre by

07.02.20
Kom med ud og få rørt benene, alt imens du lytter til oplæsninger af lokale forfatteres fortællinger.

Efter den store tilslutning til sidste års litterære byvandring gentager vi succesen på denne kolde februardag. Pak dig godt ind i varmt tøj og tag en god ven, kæreste, familiemedlem eller dig selv under armen og kom med ud og få rørt benene, alt imens du lytter til oplæsninger af lokale forfatteres fortællinger, som stadig kan inspirere os den dag i dag.

Vi vil starte gåturen fra Hovedbibliotekets indgang. Der vil i løbet af turen blive sat fokus på tre lokale forfattere, som har haft et forhold til byen og omegn. Kulturformidler Sidsel Witt Friborg vil fortælle om de tre forfatteres liv og deres gang i Viborg og omegn og læse op af udvalgte værker. Samtidig med at vi går, kan du få en god snak med de andre deltagende. Vi vil sammen vandre rundt i Viborg i ca. 50-60 minutter. Gåturen sluttes af på biblioteket med noget varmt at drikke og lidt sødt.

Husk at tage tøj på efter vejret.

Varighed: ca. 1½ time.

Tilmelding er nødvendig (maks. 20 pladser)