Om dette arrangement

Tid
8:00 - 20:00
Pris
30 kr. pr. deltager
Lokalitet
Rutestart ved rastepladsen v. Undallslund Skov
Skivevej 95
Viborg
Arrangører
Hovedbiblioteket i Viborg, ”Vi går i Viborg”
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter) / Tilmeld
Samtaler & fælleskab

SAMMEN I BEVÆGELSE - EN LITTERATUR- OG NATUROPLEVELSE

13.05.21 - 16.05.21
På Viborg Bibliotekerne elsker vi at skabe gode oplevelser i de mange fantastiske naturområder, vi er omgivet af. En smuk gåtur i skoven og en spændende snak om gode bøger gav os en idé, og nu vil vi gerne invitere dig med!

Derfor kan du i Kristi Himmelfartsdagene komme med på en lille rejse op gennem den danske litteraturhistorie i smukke Undallslund Plantage.

Har du gået mange ture, mens landet har været lukket ned? Eller har du måske haft svært ved at komme ud ad døren? Viborg Bibliotekernes litterære vandretur et sjovt og lærerigt alternativ til en almindelig tur i skoven - uanset om du har brug for nye input på gåturen eller bare et konkret mål at gå efter. Den giver både sved på panden og sætter gang i hjernevindingerne, for vi har selvfølgelig sørget for et par små udfordringer undervejs.

Mie fra biblioteket udtaler: ”Vi har virkelig hygget os med at udvælge nogle af danmarkshistoriens bedste forfattere, og vi synes selv, at ruten er blevet super god. Vi håber at deltagerne går derfra med ny viden, gode samtaler og friske røde kinder - og ikke mindst en rigtig dejlig oplevelse!”

Alt det praktiske

Ruten er ca. 5,5 km. lang, og der er både bakker og smalle stier undervejs, så du kan ikke have fx en klapvogn med. Den kræver intet forudgående kendskab til litteraturhistorie, og den kan gås både alene, to og to eller i små hold. Det koster 30 kr. at deltage, og når du har købt din billet, kan du fra d. 3. maj hente dit vandrekit på Hovedbiblioteket i Viborg (ruten kan gåes fra 13. maj).

Så snør vandreskoene og tag en ven (eller måske en date?) under armen og nyd foråret i Undallslund. Vi har sørget for den gode samtale hele turen rundt. Og hvem ved, måske giver turen dig lyst til at (gen)besøge nogle af vores gamle, danske forfattere? De er nemlig slet ikke så støvede, som vi tror!

Arrangementet er blevet til i samarbejde med ”Vi går i Viborg”