Om dette arrangement

Tid
14:00 - 17:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Samtaler & fælleskab

AFLYST: Skriveværksted for voksne

02.06.20
Går du rundt med en lille skribent i maven? Kan du lide ord? Har du lyst til at levendegøre tanker og idèer? Lyst til at lege med sprogets muligheder og skabe en tekst? Så er dette måske noget for dig.

Idèen med dette er, at det skal være et frirum, hvor du kan komme og skrive/læse i fred og ro. Dette frirum er i tidsrummet fra kl. 14.00-15.30. Herefter vil der fra kl. 15.30 til 17.00 være mulighed for at dele din egen tekst med andre skriveglade mennesker. At lytte, læse op og give og selv modtage feedback. Du har måske læst en bog, der ”ramte” dig, som du har lyst til at dele og diskutere. Du kunne godt tænke dig at høre andres tanker, og de andre er nysgerrige efter dine tanker!

Der vil ikke være krav i forhold til din tilstedeværelse. Du behøver ikke sige noget, hvis du ikke har lyst. Du kan komme alene og sidde og koncentrere dig om at ville skrive/læse. Du kan også være med på en lytter eller deltage i skriveprocessen og samtalerne. Det er alt efter, hvad der passer til dig i din hverdag.

Der stilles ikke krav til de genrer du vil beskæftige dig med. Vores udgangspunkt er SKRIVELYSTEN! Skrivning er en proces. Der er ingen facitliste. Der er holdninger, kreativitet. Og en lyst til ORD, hygge og fællesskab. 

Vores håb er, at dette ”frirum” med dets åbenhed og fællesskab kan bidrage til at styrke skrivelysten. Ligeledes glæden ved eventuelt at videregive dine tekster, og måske modet til at hive nogle glemte tekster op fra skuffen, som vi kan få glæde af at høre. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anne-Lise Adamsen på mail: annedam49@gmail.com