Om dette arrangement

Tid
14:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Koncerter

Sommerkoncert med VIBORG BIG BAND på Skakbrættet

12.06.21
Kan man spille julekoncert om sommeren? Ja, det kan man godt, bare man ikke spiller julemusik

Bag denne finurlige overskrift gemmer sig endnu en coronahistorie. Primo december 2020 var Viborg Big Band klar med en velsmurt julekoncert i Viborg og Stoholm, som så ofte før. Saxofonist Jens Klüver var bandets gæstesolist. Programmet var indstuderet og klar forud for højtiden. Få dage før koncerternes afholdelse satte en virus sig på tværs i instrumenterne, alt aflyst!  Efter Kulturministeriets gældende regler var koncerterne endog indøvet, så bandet kunne spille med ryggen til publikum, og med video projiceret på storskærm! Det havde været et absurd og spektakulært arrangement. Det blev så heller ikke til noget.

Hundredvis af tilsvarende julearrangementer blev ligeledes aflyst. Men nu er Viborg Big Band klar, til at genoptage koncerterne, denne gang uden julemusik, og nu med front mod publikum. Solisten er den samme, repertoiret er sommervenligt, bandet er krøbet ud af isolation og instrumenterne er nypudsede.

Der er fri entré, men tilmelding er nødvendig.

Har du bestilt billet, men er forhindret i at komme til koncerten? Giv venligst besked herom på tlf. 87873434 - så kan din billet komme en anden til gode.

Hold øje med de gældende corona-restriktioner ift biblioteksbesøg på viborgbib.dk

Tags