Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Fri Entré
Lokale
Skakbrættet
Målgruppe
For alle
Koncerter

Mundharpe og messingorkester

18.11.21
Glæd dig til en forrygende koncert når jazzstjernerne Mathias Heise og Nikolaj Bentzon gæster Skakbrættet sammen med Prinsens Musikkorps.

Hvad sker der, når man kombinerer en mundharpe-stjerne med et messingorkester?

Det kan publikum høre, når jazzstjernerne Mathias Heise og Nikolaj Bentzon gæster Viborg sammen med Prinsens Musikkorps.

På papiret er mundharpe og messinginstrumenter et umage par, men når man kombinerer to så forskellige typer af blæseinstrumenter, sker der faktisk en symbiose, hvor begge instrumentgrupper bliver løftet til et helt nyt niveau.

Mundharpenisten Mathias Heise har modtaget stor anerkendelse for sine evner på sit instrument. Som 20-årig vandt han verdensmesterskabet i kromatisk mundharpe, og senere har han modtaget både Ben Webster-prisen og Kronprinsparrets stjernedryspris.

Som både dirigent og solist har orkestret allieret sig med den prisvindende jazzpianist Nikolaj Bentzon, som gennem mange år har arbejdet sammen med store jazznavne og -orkestre. Bentzon vakte stor opmærksomhed, da han indtog Skive med sin egen trio i 1989 og grundlagde en tilknytning til byen, som siden har kastet en lang række samarbejder med Prinsens Musikkorps af sig.

Både Mathias Heise og Nikolaj Bentzon har i anledning af koncerten arrangeret deres musik specielt til Prinsens Musikkorps.

Medarr.: Prinsens Musikkorps