Om dette arrangement

Tid
19:30 - 21:30
Pris
125 kr. inkl. et glas vin
Lokale
Gudenåhuset
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Koncerter

Koncertfortælling om Schumann og Brahms

22.03.22
Tysk romantik, galskab og venskab

Robert Schumann var den tyske romantiks store komponist midt i 1800-tallet, hvor han hjalp nye navne på vej. En af dem var Brahms, der som 20-årig blev udnævnt til det helt store geni af Schumann. Robert var gift med Clara, en af den tids største pianister og sammen fik de 8 børn.

Clara var også en begavet komponist, men som kvindelig komponist er hun som alle andre kvinder fra denne tid overset og forbigået. Brahms blev en kær ven af familien, og han fik afgørende betydning for Clara, især efter Roberts nerve- sammenbrud og selvmordsforsøg i 1854.

To lokale musikere Muriel Cellier, cello og David Strong, klaver vil opføre værker af de tre komponister og leder af Kulturskolen Viborg, Palle Friborg Kjeldgaard vil berette om musikken, tysk romantik, tvivlsomme psykiatriske diagnoser og de tre geniale venner.