Om dette arrangement

Tid
20:00 - 22:00
Pris
285 Kr
Lokale
Viften
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter) / Tilmeld
Koncerter

Jazz & Jokes i Bjerringbro

02.06.22
Bjerringbro Kulturfestival 2022 - startskud med Benjamin Koppel, Patrik Dorgan, Lars Hjortshøj og NP Henriksen.

Musik og comedy blander blod, når Benjamin Koppel og Lars Hjortshøj inviterer indenfor til en helt særlig aften, inspireret af 50’ernes jazzklubber i New York.

Improvisation, præcise punchlines og god timing er om noget udgangspunktet for de to venner Lars Hjortshøj og Benjamin Koppels virke som hhv. en af landets mest fremtrædende komikere og en af landets ditto musikere. De står begge midt i hver deres storslåede karrierer og har for længst placeret sig centralt i de fleste danskeres bevidsthed, som to fyrtårne indenfor deres respektive områder. Og når de to sammen inviterer venner og kolleger på scenen under navnet “Jazz & Jokes”, er der lagt op til en unik, farverig og forbløffende aften i selskab med de bedste af begge verdener, top komikere og top jazzmusikere. På denne aften har Lars Hjortshøj inviteret NP Henriksen med, mens musikken leveres af Benjamin Koppel og Patrik Dorgan.

Inspireret af 1950'ernes jazzklubber i New York, hvor publikum ved små runde borde med skønne drinks i røgfyldte lokaler, oplevede de største jazzstjerner som Miles Davis, Sonny Rollins og John Coltrane dele scene med legendariske komikere som Mort Sahl, Redd Foxx, Lenny Bruce og George Carlin, indbyder Hjortshøj og Koppel til en sjælden oplevelsesrig aften.

Aftenen deles af komikere og musikere, der alle mestrer improvisationen, den gode timing og samspillets muligheder på højeste plan. Og som kun kan opleves lige dér, i nuet, den ene aften.


BEMÆRK:
Koncerten er flyttet til Viften i Gudenåhuset.

Arrangementet, som er del af Bjerringbro Kulturfestival 2022, er lavet i samarbejde mellem MusikViften, Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter, Bjerringbro Højskoleforening samt Viborg Bibliotekerne.

Dørene åbnes kl. 19.00