Om dette arrangement

Tid
20:00 - 22:00
Pris
100,00 kr.
Målgruppe
For alle
Koncerter

AFLYST: Berlin - frihed er ingen selvfølge

12.03.20
Tag med Thurø Musikteater på en musikalsk tidsrejse igennem det sidste århundrede

Thurø Musikteater tager os med på en musikalsk tidsrejse igennem det sidste århundrede med sange i øst og vest, på tysk, jiddish, dansk og engelsk og gør Berlin-murens historie levende på ny. Fra 20'erne til 90'erne på 70 min.

Stykket er inspireret af den ene medvirkendes egne oplevelser i Berlin, hvor hun tidligere har boet og af Jesper Clemmensens bog ”Flugtrute Østersøen”.

Handlingen:

Otto og Grethe er nyansat i ”Happy Travel”, der arrangerer rejser til Berlin. De står for de informationsaftener rejseselskabet arrangerer rundt omkring i Danmark for at vække lysten til at besøge byen med den spændende arkitektur, de pikante kabaret’er og den gode øl.

Aftenerne er planlagt i en let causerende og underholdende stil med en musikalsk tidsrejse igennem det sidste århundrede, så publikum kan mærke historiens vingesus. Men Grethes oplevelser fra tiden i det gamle Østtyskland presser sig på. Musikken vækker hendes erindringer, som bliver så levende, at hun ikke kan holde dem tilbage. Otto kommer på hårdt arbejde for at holde infoaftenen i det lette spor, som de egentlig havde planlagt.

Otto og Grethes musikalske tidsrejse bliver til en påmindelse om, at friheden ikke er en selvfølge. Her, midt i Europa, kan politiske systemer ændre sig i hastigt tempo. Med sange i øst og vest, på tysk, jiddish, dansk og engelsk kommer de to sprælske musikere igennem det sidste århundrede og gør Berlin-murens historie levende på ny. Fra 20'erne til 90'erne på 70 min.

Grethe Müller spilles af Uta Motz og Otto Keldsen af Anders Allentoft
 

BEMÆRK: Teaterbuffet kan købes i Café Gudenåhuset fra kl. 18
Bordbestilling på tlf: 87515100