Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
125 Kr
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

UDSOLGT: Min mor var besat - foredrag med Peter Øvig Knudsen

24.02.20
Peter Øvig fortæller om sin seneste, og mest personlige, bog

På denne aften kommer du helt tæt på Peter Øvig Knudsen - som forfatter og menneske - og på den personlige baggrund for hans seneste bog "Min mor var besat".

Om at skifte syn på psykisk sygdom, sin mor og sig selv

I november 2016 døde forfatter Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede han at skrive en bog om hende - og om at være barn af en psykisk syg forælder. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler.

Men netop den dag, han modtog journalerne og begyndte at læse dem, blev han angrebet af en ondsindet depression. Efterhånden overbeviste han sig selv om, at det var hans mor, der fra dødsriget havde sendt sine dæmoner ud efter ham. I en tilstand af svær, psykotisk depression blev han i januar 2018 til sidst indlagt på lukket, psykiatrisk afdeling. Da han efter syv elektrochok blev udskrevet, havde han ændret syn på sin mor.

Min mor var besat" fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel.

Peter Øvig Knudsen

Journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen er manden bag de to meget omtalte og roste Blekingegadebanden bøger. Han har modtaget Cavling prisen, Læsernes Bogpris, Den Berlingske Journalistpris, Montanas Litteraturpris samt prisen for Årets Historiske Bog og er tidligere også blevet honoreret for sine to bøger om besættelsestiden. Senest er Peter Øvig Knudsen udkommet med bøgerne ”Hippie”  og  ”Min mor var besat”.

Foredraget er arrangeret af Viborg Folkeuniversitet, Forening Norden, AOF Midt, Pårørendeforeningen Frirum, Ædru Livsstil, Sind-Viborg, Hjerneskadeforeningen,  Handicaprådet, DH Viborg, Viborg Bibliotekerne og støttet af Statens Kunstfond

 

Materialer