Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
125 Kr
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

TV-lægen Charlotte Bøving

18.09.19
TV-læge Charlotte Bøving holder foredrag i Viborg

Mød den kontante og direkte TV-læge fra DR Charlotte Bøving i et åbent og ærligt foredrag om det at leve med en livstruende sygdom. En livssituation, der har bragt hende til eftertanke, tilgivelse og taknemmelighed. Et positivt livssyn udover det sædvanlige.

Charlotte Bøving er læge i Varde og er desuden kendt fra en række tv-programmer, som eksempelvis "BS og Basserne" og "Lægen flytter ind". I sommeren 2018 udkom hendes bog "Jeg lever med en udløbsdato", hvor hun åbner op for sit liv, der bestemt ikke altid har været en dans på roser.

Trods et liv i sundhed fik Charlotte Bøving paradoksalt nok selv konstateret en livstruende sygdom i 2016. En livssituation, der har bragt hende til eftertanke og refleksion over livet, til tilgivelse og positivt livssyn - og bare taknemmelighed. Mange personer vælter, når de får en alvorlig sygdomsdiagnose eller oplever hård modgang i livet. Charlotte Bøvings budskab er det modsatte – at inspirere til, at der fes et alternativ til bare at lægge sig ned, når livet er hårdest.
 
Foredrag på Hovedbiblioteket i Viborg
Til foredraget fortæller Charlotte Bøving om hvordan hun selv har tacklet og stadig tackler modgang i livet. Hvordan hun har tilgivet – ikke for andres, men for hendes egen skyld. Hvorfor og hvordan hun i dag lever et liv i taknemmelighed – med balance og harmoni. Og fremfor alt hvilke tanker hun har gjort sig om, hvad hun vil bruge resten af sit liv på.

Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, LOF Midtjylland og Viborg Bibliotekerne.

Materialer