Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
100 Kr
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

Tarmen – fra ende til anden

17.04.23
Foredrag ved overlæge Lotte Fynne

Vores tarmsystem er afgørende for vores liv og velvære, men dets funktioner er ikke noget, der bliver talt særligt meget om.

De seneste år har forskningen dog i stigende grad understreget vigtigheden af en sund og velfungerende tarm, og emnet er med tiden blevet mindre tabubelagt. Tarmen har en utrolig kompleks fysiologi. Den har bl.a. sit helt eget nervesystem, opsuger næringsstoffer og producerer hormoner, der er afgørende for vores daglige liv. Vi kan ikke lide at tænke på, at vi bærer rundt på en tarm smækfyldt med bakterier, men uden den ville vi være fortabte. Tarmens bakterieflora beskytter os mod sygdom og kan muligvis påvirke, om vi fx bliver tykke eller udvikler kræft. Bliv klogere på tarmsystemet, når overlæge Lotte Fynne fra Regionshospitalet i Silkeborg  gennemgår tarmens funktion, de mest almindelige forstyrrelser af tarm og afføring og ernæringens betydning for tarmen.

Du får viden om, hvad du selv kan gøre for at få en sund tarm, og hvornår du skal søge professionel hjælp. 

 

I samarbejde med Folkeuniversitetet

Tags