Om dette arrangement

Tid
14:30 - 16:00
Pris
65 kr. inkl. kaffe
Målgruppe
For ældre
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

Strikkeforedrag med Vivan Høxbro - for pensionister

02.09.20
Vivian Høxbro er kendt af strikkere både herhjemme og i udlandet, dels for sine bøger, dels som underviser og foredragsholder. Som en nattrøjernes Thor Heyerdahl, har Vivian Høxbro kortlagt over 80 kvindetrøjer på danske museer.

Måske kan du se en dansk folkedragt for dig, men knap så mange kender de striktrøjer der hørte til. Disse trøjer, der kaldes "nattrøjer", blev strikket i smukke reliefmønstre, og stjerner var et særligt yndet motiv. Trøjerne gik af mode sidst i 1800-tallet, men Vivians bog "Strik danske stjernetrøjer" tager nu arven op efter et stolt kapitel af dansk strikkehistorie.

Glæd dig over vores formødres kunnen og få inspiration til din egen strikning når Vivian gæster Hovedbiblioteket i Viborg tirsdag d. 1. september kl. 19 eller onsdag d. 2. september kl. 14.30. Foredraget er arrangeret af LOF Midtjylland, Skolen for Kreativ Fritid og Viborg Bibliotekerne. Billetter kan købes ved alle arrangørerne.