Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
60 kr. inkl. kaffe / studerende 30 kr.
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

Kunstforedrag-  Magtens mennesker - statsministerportrættet som eftermæle og selvfortælling

18.04.23
Alvorlige eller smilende. Siddende eller stående. Nøgternt realistiske eller modernistisk halvabstrakte.

Meget er sket, siden Martin Kaalund-Jørgensens portræt af statsminister Thorvald Stauning blev afsløret i 1950. Herfra begyndte så småt den tradition, som vi kender i dag, og som dikterer, at alle afgåede statsministre får malet deres portræt af en kunstner, som de selv er med til at vælge.

I aftenens foredrag zoomer vi ind på nogle af det 20. og 21. århundredes statsministre og deres portrætter: Hvem var statsministrene? Hvem har malet dem? Og hvilke historier, holdninger og kunsthistoriske traditioner er fulgt med, når den afgående statsminister har valgt sin portrætmaler?

Foredraget stiller skarpt på magtens billeder – og på de mennesker, der gennem skiftende tider har repræsenteret magten og ofte har vist nye sider af sig selv, når deres portræt blev afsløret.

Kamma Overgaard Hansen er ph.d. i kunsthistorie. Hun har tidligere været ansat på Horsens Kunstmuseum og arbejder freelance som foredragsholder, underviser og tekstforfatter. Hun har skrevet flere artikler om dansk kunst i 1980’erne, men beskæftiger sig også meget med avantgardekunst, kulturpolitik og kulturinstitutioner.

Medarr.: Bjerringbro Kunstforening  og Bjerringbro Folkeuniversitet