Kom bag om ”Die Asta” og mennesket Asta Nielsen

Mystikken bag Asta Nielsen

Du er aldrig i tvivl, når du støder på et billede af Asta Nielsen fra hendes storhedstid som stumfilmskuespillerinde: De store, smukke øjne med de tunge øjenlåg. De smalle læber og det sorte hår. Og blikket, der kunne sige mere end ord.

Asta Nielsen levede fra 1881 til 1972, og hendes berømmelse var til at tage og føle på. Die Asta gav alt på scenen og i sine film, hvoraf der er mere end 70, men Asta Nielsen gav kun af sig selv til sine allernærmeste. Hun holdt kortene om sit private liv tæt ind til kroppen, hvilket var med til at skabe myten om hende og samtidig pirrede publikums nysgerrighed.  

Hvor gik grænsen mellem divaen Die Asta og Asta Nielsen? Mellem masken og mennesket? Det har Lotte Thrane beskæftiget sig indgående med i sin bog ”Maske og Menneske”.

Med tematiske nedslag i Asta Nielsens liv, karriere og tid har Lotte Thrane skrevet om stumfilmsstjernen, og der er meget viden og historie at hente her – ikke kun om Asta Nielsen, men også om filmhistorie, kunst, krop og køn set i en større sammenhæng.

Lotte Thrane, forfatter, dr.phil.

Debut som kulturlitterær forfatter 1980 med artikel om mødre og døtre i Nynne Kochs tidsskrift Kvindestudier. Udgav sammen med Merete Munk antologien Rapport fra de stummes lejr (1985), og helt som sig selv  Romanen, der revnede (1989), Længselsbilleder (1999),  fik Dansk Forfatterforenings faglitterære pris 2009 for Tusmørkemesteren. Ti kapitler om Lorenz Frølich og hans tid (2008), og derefter fulgte Vildfugl og verdensborger. Tretten fortællinger om Estrid Ott (2015) og Maske og menneske. Om Asta Nielsen og hendes tid – der var nomineret som Årets Faghistoriske Bog.

Med. Arr.: Viborg Folkeuniversitet og Folkeuniversitetet Midt- og Vestjylland