Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Lokalitet
P-Pladsen på Arnbjerg Allé
8800 Viborg
Arrangører
Hovedbiblioteket i Viborg, Viborg Bibliotekerne og foreningen Arnbjerg Natur- og Udeliv
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

Inspirationstur til Arnbjerg: Mere vild natur i haven

11.06.22
Arnbjerg er en ny bydel i Viborg, der har fokus på bæredygtighed og biodiversitet.

Arnbjerg ligger naturskønt; syd for Søndersø og tæt på skoven, og hele området er skabt med klare prioriteter for øje: Der er tænkt særligt i grønne områder og gangstier, og regnvandet håndteres i åbne kanaler.

Anders Kuhr Kristensen fra Arnbjerg Natur- og Udeliv vil på en tur rundt i kvarteret fortælle, hvorledes beboerne kan bruge området, der er særligt målrettet børnefamilier.

Vi bliver også klogere på bæredygtig regnvandshåndtering og ikke mindst hvordan man i Arnbjerg forsøger at få en vildere natur ind i et parcelhuskvarter.

Det er et område fuld af god inspiration til en mere bæredygtig parcelhushave, så kom og få en spændende rundvisning, og tag hjem med en masse gode idéer til din egen have!

Der er fri entré, men husk at tilmelde dig, da der er begrænset antal pladser.

Arrangementet er en del af projektet "Sammen om Verdensmål" og er arrangeret i samarbejde med foreningen Arnbjerg Natur- og Udeliv.

Materialer