Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
150 Kr
Lokalitet
Auditoriet, Viborg Ungdomsskole
Reberbanen 13
8800 Viborg
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

Husk at være glad – et foredrag med Preben Kristensen

05.02.19
Tag med Preben Kristensen på opdagelse i hans liv, og få et sjældent kig ind bag kulissen hos en af landets mest folkekære underholdere.

Hør, hvordan arbejderdrengen fra Skive havnede på de skrå brædder og de bonede gulve, og hvordan man kan være en folkelig komiker den ene aften, højtagtet karakterskuespiller den næste og ikke mindst, hvordan man som yderst privat menneske kan stå i offentlighedens skarpe lys.

Med afsæt i sin nye biografi ‘Husk at være glad’ fortæller Preben Kristensen i selskab med sin medforfatter Danni Travn levende og tænksomt om sit livs helt forunderlige rejse. Om det kærlige barndomshjems stærke værdier, som bar Preben frem: Flid, nysgerrighed og ikke mindst livsglæde. Om fem årtiers dansk underholdning, komplet med sværdslag i kulissen, egen kamp for anerkendelse og ofte morsomme møder med nogle af landets største ikoner. Kort sagt et varmt foredrag fra et menneske, der minder os om at se livet i lyse nuancer.

Billetter købes på:

http://billetter.bemaerkedage.dk

www.lof.dk

Materialer