Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Fri entré
Lokale
Skakbrættet
Målgruppe
For alle
Køb billet(ter) / Tilmeld
Foredrag & debat

Frirumsdebat om forsvarsforbeholdet

16.05.22
Vil du blive klogere på forsvarsforbeholdet og ved du endnu ikke hvor du vil sætte dit kryds til folkeafstemningen d. 1. juni?

Jens Rohde fra Kristendemokraterne og Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten debatterer i denne frirumsdebat om forsvarsforbeholdet, og kan måske gøre dig klogere på hvor du skal sætte dit kryds.

Debatten er en frirumsdebat, som er en debatform udviklet af Frirummet. Frirummet ønsker at udfordre de traditionelle rammer og styrke den demokratiske samtale. En Frirumsdebat tager konflikten og dens dilemmaer alvorligt, men den udråber ikke en vinder og en taber, og der er gjort plads til at lytte, tvivle og reflektere. Frirumsdebatter står derfor i kontrast til den form for debatter, vi tit ser på tv, hvor fokus ofte er selve konflikten og ikke de holdningsforskelle, som ligger bag konflikten.

Du kan læse mere om debatformen på Frirummets side her: Frirumsdebatten - Frirummet.

Debattens ordstyrer er debatpilot Mikkel Stausbøll fra Viborg Bibliotekerne.

Der er fri entre til arrangementet, men tilmelding er nødvendig.