Palle Reimann

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
75 Kr
Lokale
Skakbrættet
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

AFLYST Fra hekseforfølgelse til #metoo

13.10.21
Hvad har brasilianske togpassagerer, tyskerpigerne under besættelsen og kvindelige danske politikere til fælles med middelalderens hekse?

Med udgangspunkt i sin roman ’Lysbringersken’ spinder Palle Reimann i foredraget en rød tråd mellem middelalderens hekseforfølgelser og de seksuelle overgreb, vi oplever mod kvinder i dag. Det er et foredrag om magt, seksualitet og had.

Middelalderens religiøse skrifter er broderet med kvindehad. Men hvorfra kommer dette behov for at stigmatisere halvdelen af befolkningen?
Foredraget vender spørgsmålet med utrolige eksempler fra middelalderens hekseforfølgelser og spejler dem i eksempler fra nutiden.

Palle Reimann vil undervejs også fortælle om at skrive historisk fiktion baseret på en historisk løgn. Hør brudstykker af romanen, hvordan den blev til og hvilke tanker og problemer, der opstod undervejs.

Om forfatteren:

Palle Reimann er årgang 1967 og uddannet journalist og historiker. Han tilbragte sin barndom i Grønland med kamikker på fødderne, hessian på væggene og en humanistisk opdragelse.
I det meste af sit voksenliv har han boet i Vestjylland med sin kæreste og to nu voksne drenge. På visitkortet står der forfatter, forlægger og bridgespiller.
I 2020 udgav han debutromanen ’Lysbringersken’; en barsk og til tider sort humoristisk fortælling om hekseforfølgelse i middelalderen.
En roman fuldt på højde med nogle af de bedste danske fortællinger.