Om dette arrangement

Tid
17:00
Pris
Gratis
Lokale
Skakbrættet
Målgruppe
For alle
Foredrag & debat

AFLYST: Sprøjtemidler til debat på biblioteket

20.04.20
Hvilken betydning har sprøjtemidler for vores drikkevand, natur og sundhed? Kan vi producere fødevarer nok af en ordentlig kvalitet uden brug af sprøjtemidler? Og hvem skal bestemme grænseværdierne?

Bølgerne går ofte højt, når brugen af sprøjtemidler og pesticider diskuteres i offentligheden. Det skyldes, at der er rigtig meget på spil. Der er dem, der mener, at brugen af sprøjtegift kan være skadelig for dyr og mennesker. På den anden side står store dele af dansk landbrug, som frygter for erhvervets fremtid, hvis der ikke kan bruges sprøjtemidler på markerne.

Frirumsdebat på biblioteket

Danmark er et landbrugsland og en stor del af jorden udsættes for sprøjtegift. De samme forhold gør sig gældende for Viborg Kommune, som i høj grad er en landbrugskommune.

Biblioteket åbner derfor dørene op for endnu en frirumsdebat hvor sprøjtemidler i landbruget er på plakaten. I eftermiddagens debat kan du møde to lokale ildsjæle; Stine Isaksen fra Alternativet og Bo Wieck-Hansen fra Bæredygtig Landbrug.

Stine Isaksen er spidskandidat til Folketinget for Alternativet i Midt- og Vestjylland. Bo Wieck-Hansen er landmand i Tjele, bestyrelsesmedlem for Liberal Alliance i Vestjylland og medlem af Bæredygtig Landbrug.

Debatten styres af Stinne Poulsen, som er viceforstander på Himmerlands Ungdomsskole. Hun har tidligere faciliteret debatter med folketingspolitikere og ministre.

Frirumsdebatter

En frirumsdebat er en ny måde at debattere på. Der er plads til refleksioner, tvivl og anerkendelse af modstanderens argumenter uden at gå på kompromis med konflikten. Sigtet er at finde nye løsninger og initiativer, der bringer os videre.