Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Borgvold
8800 Viborg
For Børn

Søndage på Borgvold

26.08.18
Søndag den 26. august kl. 15 kan du møde Klovnen Tapé på friluftsscenen på Borgvold i en én-mands cirkusforestilling for hele familien.

Tapé tager benene på nakken og bringer underholdning i særklasse til Viborg for store og små. Tapé er ikke kun en klovn, men kombinerer klovnerierne med jonglering, artisteri, slangemenneske-kunster og musik. Forestillingen er en 40-minutters blanding af nye og klassiske klovnerier. Tapé folder sig ud med guitarspil med noderne balancerende på panden, operamusik på kobjælder, tårnhøje balancer, dressur med (næsten) ægte vaskebjørn og ikke mindst et “benene på nakken”-nummer.

Det hele foregår uden ord, da Klovnen Tapé kun kommunikerer via kropssprog og mimik understreget af musik og lyde. Den ordløse form gør, at både store og små kan forstå det hele og være med.
”Find picnictæppet frem og nyd endnu en familiesøndag med underholdning på Borgvold”, lyder opfordringen fra børnekulturformidler Charlotte Frost Fog, Viborg Bibliotekerne.