Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Borgvold
8800 Viborg
Målgruppe
For alle
For Børn

Borgvold Søndage

11.08.19
Viborg Bibliotekerne holder traditionen i hævd og indbyder til gøgl, dukketeater, tryllerier, musik og børneteater.

Saml familien, ryst tæppet fri for strandsand, bryg en kande kaffe og bland en liter saftevand. Det hele lægges i en kurv og I er nu klar til en dejlig dag med skøn underholdning i høj kvalitet ved friluftsscenen på Borgvold.

Moster Mies Orkester

”Moster Mies Orkester spiller for alle gæster
de spiller så køerne danser og grisene de svanser
de spiller for banditterne for brandmænd og konditor’ne”

Moster Mies Orkester spiller lyst og energisk musik og får børnene til at danse, synge, grine og lave sjove bevægelser. En koncert, hvor børnene er med på mange planer. Her vil de møde et orkester med iørefaldende sange. Hver enkel sang er en historie, der driver af humor og poesi. Det er iørefaldende musik og med omkvæd, hvor både børn og voksne er med og som taler både til børn og voksne.

Hør hittet: ”Åh nej, ildebrand” på Youtube.