Læsefest

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:30
Pris
Fri entré
Målgruppe
For familier
Køb billet(ter) / Tilmeld
For Børn

Bøger og pizza (tilmelding nødvendig)

31.03.19
Giv dit barn læselysten tilbage

Vi tæller ned til søndag den 31. marts, hvor Bjerringbro Bibliotek åbner dørene op for Bøger og Pizza for alle børn, der går i 4., 5. og 6. klasse. Hvis du og dit barn mangler inspiration til den gode læseoplevelse eller måske har mistet lysten til at læse for sjov, så tag dit barn i hånden og kom til en hyggelig eftermiddag.

Vi starter op kl. 13:00 med boganbefalinger fra to børnebibliotekarer, som vil præsentere en palet af bøger i forskellige genrer. Herefter bestiller vi pizzaer og slutter dagen af med at eksperimentere med Virtual Reality spil og være kreativ i smykkeværkstedet.

Det kan være svært, som forældre at inspirere og finde litteratur, som kan få gang i læselysten hos sit barn. Dette arrangement er en gylden mulighed for at kunne invitere til nye læseoplevelser og være fælles om at gå på opdagelse i bøgernes verden.

Arrangementet foregår på Bjerringbro Bibliotek fra 13:00-15:30, og der er fri entré, men tilmelding er nødvendig på www.viborgbib.dk.

Vi håber, at vi får en rigtig hyggelig eftermiddag sammen.